Historisk overblik
De spanske caminoer til Santiago de Compostella har været mål for vandrer i år hundreder. Det hele skyldes en af Jesus apostle, Jakob den Ældre, der blev henrettet i Palæstina for næsten 2 tusind år siden. Hans kiste blev anbragt på et skib, og på guddommelig vis førte engle skibet gennem Middelhavet og ud i Atlanterhavet til Spanien, til en lille kystby nær det nuværende Santiago de Compostella
Senere blev hans kiste bragt ind i landet, til en lille by, og der blev Santiago de Compostella grundlagt. Siden har hans grav haft en mytisk dragning for kristne pilgrimme. I århundreder har tusinder og atter tusinder vandret dertil fra hele Europa. Efter reformationen gik vandringerne næsten i stå.
Nutiden
I forrige århundrede begyndte de at tage til igen, og i dag vandrer der 2-300.000 mennesker fra hele verden. Dog er der nu mange kultur pilgrimme, som vandrer bare for turens skyld og uden religiøse bagtanker. En typisk pilgrims vandring er på 500 – 1000 km og varer og 4-8 uger.
Når vandringerne på caminoerne er så populære i vore dage, skyldes det flere ting. Det milde klima stort set hele året. Den flotte og storslåede natur. De mange kultur minder helt tilbage fra romer tiden. De mange forskellige mennesker fra hele verden. Tilsammen en oplevelse for livet.
Så er der selvfølgelig også det mere lav praktiske, der er mindst et herberg i næsten enhver flække, og som “pilgrim” er både overnatning og måltider billige.
Med dette foredrag
vil jeg give et indtryk af, mine personlige oplevelse, af det at være pilgrim på de spanske caminoer. Hvordan det er at gå i fodsporet af millioner af andre, på veje som hvert år vandres af flere hundrede tusind. Opleve stemningen i morgendisen, i eftermiddags solen, i støvet på de lange veje og i fællesskabet på de ydmyge herberge.
På dette foredrags kort kan du se den geografiske placering for mine foredrag. Hvis du ønsker at komme i kontakt med mig så udfyld denne kontakt formular.
Du kan læse om alle mine rejser her og på dette rejse verdenskort kan du se en oversigt over alle mine rejser.















