Jeg er nu gået 524 km, trukken fra min beregnede længde på 613 km, mangler jeg teoretisk 89 km. Men jeg har kun seks vandre dage tilbage, og her til sidst vil jeg angive de manglende kilometer, som summen af de sidste etaper, og den er 85.


Et højdeprofil uden de store problemer, men alligevel sniger de her små buler sig op til næsten 600 højdemeter.

Igen var det tåget fra morgenstunden, men alligevel lunt. Selvom tågen ikke var så tæt, så føledes som om det var små dråber vand i luften. Efter få hundrede meters vandring stod den legendariske 100 km sten. Igen Er det med min mærkelige hukommelse, for ifølge skulle den stå ude på en sti foran et stengærde, den her stod den Midt i en lille by.
Der var godt nok en bar men Den var ikke åbnet, det er jo søndag, i det hele taget var der en total mangel på barer de første 9 km, så igen i dag var brændstoffet yoghurt

Mærkeligt men på en eller anden måde, er det ligesom de små gule Pile sniger sig ind på alle billeder

Her i Galicien har det gjort noget ud at retnings skift og vejkryds. For hvis vi krydser en vej, eller skal dreje ind på en anden vej, Så er der lagt et fint lille stykke med brosten

Nogle gange kan det godt være lidt problematisk at tyde skiltningen. Ved siden af stod der dog et skilt, der fortalte, at her var der en alternativ rute også.

Langt størstedelen af dagen, gik stien gennem marker eller langs små veje, rigtig dejligt at gå på

Især når vejen gik igennem det åbne landskab, var der sommetider stræk der så sådan ud.

Og helt slemt blev det ved den sidste nedstigning til Portomarin, Det var dagens udfordring, Det var ikke langt, men måske et af de mest udfordrende stræk på hele turen.

Der er folk her i Spanien der har en Mani, De sætter små klistermærker op overalt, Det her er godt nok særligt slemt. Kan i læse at der står Portomarin, på det lille øverste skilt i højre side.

Byen ligger meget højt, og nærmest på en lille halvø i floden. Caminoen gik af en eller anden grund op igennem byen. Jeg havde timet dagens start, kl 6, så jeg var i byen ved ni tiden. For for at det ikke skal være løgn så havde jeg i går mistet min USB oplader, transformeren og mit 2 meter lange kabel. Jeg har selvfølgelig en reserve med et kortere kabel, men jeg turde jeg ikke løbe an på at jeg kun have det, den sidste uge. Så jeg skulle op og finde et supermarked jeg kunne handle i.

Jeg skulle både handle og have min morgenkaffe, så jeg var nødt til at forcere trappen, ellers kunne jeg bare have gået 200 meter til venstre for der kom jeg ned igen.
Jeg fandt et brød udsalg med kaffe næsten med det samme, og lige ved siden af var der et supermarked, så der købte jeg for en sikkerheds skyld lidt yoghurt. Expedienten henviste mig til en anden butik tæt ved, en sportsbutik der handlede med oplader og kabel, så jeg fik en ny oplader men kun en med en 1.25 m kabel. Det er lidt træls for jeg har haft rigtig god glæde af mit lange kabel.

Portomarin var bunden, så Nu manglede jeg bare en 6-7 km lang opstigning. Men det gjorde ikke noget, Jeg har det rigtig godt med mine ben, det er som om de bliver bedre og bedre dag for dag.

Bedst som det gik der ud af, bliver jeg overhalet af to mænd og en ung pige, det skulle vise sig at de var kinesere. Pludselig stoppede pigen op, og mændene ventede lidt længere fremme. Jeg troede hun ville have mig til at fotografere dem. Men nej hun fik mig gjort forståeligt, at hun ville fotograferes sammen med mig. Ja man har vel ikke helt mistet charmen troede jeg, men jeg skulle blive klogere. Jeg fotograferede da også dem, men da jeg havde gået og snakket lidt med den ene mand, han kunne tale engelsk, viste det sig at de syntes at jeg lignede julemanden. Så hun skulle bare fedte sig ind ved julemanden 😔

Kort før mål tænkte jeg, du må hellere sende en hilsen til Storm familien på Helnæs, De holdt deres årlige træf i dag, så jeg sendte Hanne dette billede med hilsen til alle.

Det har nærmest lugtet af ko alle vegne hvor jeg har gået i dag, og jeg kan også huske jeg har set en plakat, med hvor mange millioner kører de har i Galicien. Galicia er for øvrigt berømt for at lave mange gode hårde skæreoste, og også min yndlings blåskimmelost Cabrales. Og lige over for hvor Jeg bor ligger denne store gård.

Og køerne skal åbenbart over vejen, der er i hvert fald sat et advarselskilt op ude på vejen.

Dagens kilometersten
Og næsten lige uden for min dør stod denne kilometersten, den siger 84 km, ret tæt på min beregning må jeg sige.
Det var min sidste dag uden reservation, så de sidste seks dage kan gå med fred i sjælen, for jeg ved at for enden af vejen venter der en seng
I Går mødte jeg to danske damer, en ældre dame og hendes lidt yngre veninde fra Sjælland. De Boede på et andet herberg end mig, Jeg boede for øvrigt Mutters Alene på mit eget herberg. Så dem fik jeg en hyggelig snak med mens jeg spiste, på et tredje herberg. De var på en slags camino, De gik godt nok, men hvis det kneb Så tog de en bus i ny og næ, De havde ikke gået ret længe på nuværende tidspunkt. Men de regnede med at komme til Santiago, og som Erfaren Pilgrim, kunne jeg godt give dem et par tips.
Byen her er godt nok den mindste Jeg har boet i til nu, Det har jeg sagt før men denne gang tror jeg det passer, Der er en kirke og tre herberg, Hvoraf det ene holder Søndags lukket, så jeg skulle ned det andet herberg for frokost, og det bliver også der Jeg får aftensmad. På mit eget Er der ingenting, det er ligesom om jeg har en evne til at vælge herberg og byer hvor der ingenting er.
I morgen venter igen 17 km, hvor jeg starter med en stejl opstigning, og selvom der er mange buler, så tror jeg ikke Det bliver til så mange højdemeter som i dag
Godt gået, Onkel!!
Og nu stiger spændingen jo, som en finale der uafgjort er inde i overtid: er kilometer stenene korrekte??..:)
Det må du bare ikke glemme at få afgjort
Efterhånden, og så kort før må, tror jeg de er korrekte
Mkh
Onkel
Hej Ole! Mange tak for billedet, men jeg har ikke modtaget noget personligt, jeg ser det først her! Men jeg sender det videre i gruppen..
Godt med dine gode ben, og fine selskab du har været i ,både en ung dame og et par ældre danske damer. Fint du kan dele ud af dine gode råd, endelig dem hvor du glemmer dine ting, Ole altså.. men du klarer dig jo alligevel.
Det nogle lange stræk du mangler her til slut, pas på dine gode ben..Hanne
Jeg sendetd en SMS ved halv tolv tiden ☺️
At ligne julemanden er da også ret charmerende 🎅🏼 og hvor er hun sød.
Sikker en fine og flot dag, med afvekslende underlag.
Den landlige lugt må minde dig om Danmark og det er da ret hyggeligt.
Sikker noget far med at glemme dine ting, “godt” det er så sent på ruten selv om det er skidt.
Syntes du formår og finde selskab og mad i hver en lille flække du overnatter og man kan ikke altid vide hvad der venter.
Det er så fedt at din ben har det godt, det er da så fantastisk så bliver de sidste par og firs kilometer forhåbentlig ingen sag 🫶🏽
Skønt billede du har sendt hjem til familie komsammen, du ser også frisk ud. 😊
Ha en skøn aften.
Knus