Dag 39 20 km O Pedrouzo – Santiago

Jeg har nu gået 608 km og mangler 1, Det er fordi mit herberg ligger 1 km fra katedralen.

Der havde myndighederne godt nok snydt mig, fra 3 km mærket hvor den røde streg krydser den gule hovedvej og ud til 6 km hvor vi runder lufthavnen, var ruten fuldstændig lagt om. Tidligere gik vi langs den gule vej og der var masser af Caféer. Jeg havde sprunget en kaffepause bar over, fordi jeg troede der kom mange

Som jeg forudså i går så rundede jeg ca 600 højdemeter i dag. Og efter cirka 3 km, kom der en mere end 1 km Lang monsterstigning, og der må jeg erkende at jeg igen Blev udfordret på mine ben, Jeg passede ikke godt nok på dem da jeg gik opad. Og fra cirka 10 til godt 13 blev jeg så udfordret igen. Jeg er åbenbart ikke så godt gående som jeg har pralet af de sidste mange dage.

Gå til gang igen

Og dagen begyndte som den sluttede i går, med regnvejr og trængsel på stien.

Det her er stort set det eneste landskabsbillede jeg fik i dag.

En lille tysk familie

Jeg snakkede senere med de her to, da jeg holdt pause, Men her er han ved at tage sit regnslag uden på en lille baby, Han bmar på maven. Da jeg holdt en pause på monsterstigningen, kom de og gik forbi mig, og lige der på det stejleste sted, var der et par andre pilgrimme, der gav moren en hånd med klapvognen, og hun lignede også en der kunne trænge til det. Som sagt talte jeg med dem, De er fra Tyskland, og de har gået alle 750 km fra Frankrig

Lige da jeg var kommet op af bakken, var det igen sækkepibe musik, med et udvidet orkester

Og kort efter hang denne seddel på et af træerne, man ville lige oplyse de udmattede pilgrimme, om at i næste landsby var der to barer, så ingen grund til fortvivlelse. Og det var da også i trængsel i de to barer. Og der så jeg nok for sidste gang, ham Danskeren Jeg havde boet sammen med for et par dage siden, hans veninde havde igen taget bussen, så hende så jeg ikke mere til.

Her var der lige frem fotograferingskø, og igen ser vi den chicke Pilgrim, i den orange regnfrakke

Grunden til at ruten slår det mærkelige knæk ved 5-6 km mærket er at vi runder lufthavnen i Santiago. Og nu er vi tilbage ved ruten som jeg husker den, og dog, min hukommelse er mærkelig. Selvom det nu er tredje gang jeg går dette stykker vej, mente jeg at Monto do Gozo, lå lige om hjørnet, men efter hånden som jeg gik og gik og gik, kom jeg i  tanke om at det gjorde jeg faktisk også de andre gange, for der var næsten 10 km til Monto do Gozo. Og hvad er så Monto do Gozo ?

Jo Monto do Gozo er et Højdepunkt, hvor man i klart vejr kan kikke ud over Santiago de Compostello. Og på dette højdepunkt stod der tidligere et monstrum er kunstværk, men der var ikke meget ved højdepunktet i dag, kunstværket var væk, og på grund af regnen kunne jeg ikke se Santiag de Compostello, den lå selvfølgelig også ca 5 km væk. Og lige ved siden af højdepunktet, var dette kæmpe herberg, som pigerne og Jeg boede på.

Oppe fra Bakken gik det bare nedad og nedad mod byen, og undervejs kom jeg fordi denne kilometers sten, 1.9 km, som blev turens  allersidste km sten

For kort efter kom vi til mit herberg, Jeg ved ikke hvad det har været, Men det er en gammel bygning, og der er flere hundrede sengepladser, og alligevel var der udsolgt, Da jeg kom frem til Skranken, heldigvis havde jeg været forudseende og booket mig en seng.

Som jeg skrev i toppen er jeg ikke helt fremme, Jeg mangler 900 meter, men Jeg valgte at bo i det her herberg fordi jeg kender det, og desuden er det tæt ved stationen, når jeg skal med toget søndag morgen. Jeg bliver derude omkring i aften, og går først den sidste kilometer ned til katedralen i morgen.