Dag 37 14 Melide – Arzua

Jeg har nu gået 568 km og mangler 39, 2 sølle dage

Selv om to etaper ikke er ens så Ligner de i bund og grund hinanden. Op og ned hele dagen, og de små Buller summer op til cirka 500 højdemeter, men specielt mellem 6 og 8 km var der en giftig nedstigning og opstigen

Jeg er før vist at vaskehus, men på afstand, Her ser i tydelig hvordan det kan være, vand i midten, og de skrå kanter man kan gnubbe tøjet på

På lange stræk i dag gik stien igennem skovområder, og disse hulveje indikerer at Det er  gammle stier

Her ser vi igen hvordan det er omsonst at angive hvor langt der er, Det er jo to muligheder. Jeg har hele tiden taget den gren der hedder den traditionelle rute, og det gjorde jeg så også i dag

Jeg ved ikke, hedder det en bro eller et vadested eller et spang, det kan være nogle af mine kloge læsere kan oplyse mig om det. Her er beg i hvert fald kommet over, og den næstsidste Sten var ret smal, og de var alle sammen fugtige

Ja det er hvad de kalder sig, og de sælger alt muligt souvenir bras, jeg spurgte om Jeg måtte tage et foto, og Det måtte jeg jo som i kan se. Men alt dette må have forvirret mig lidt, for jeg overså fuldstændig vejviserstenen, i den røde cirkel. Så i stedet for at gå lige ud fulgte jeg vejen til venstre. Jeg gik næsten en kilometer inden jeg tænkte, Det her er vist forkert, og det var det så.

På mit kort kunne jeg se der var en lille sti, over til Caminoen, lige netop der kom en lokal beboer ud, og jeg spurgte om jeg kunne gå den vej, men det skulle jeg ikke sagde han, Det var et eller andet som jeg  ikke helt forstod, så Jeg valgte at gå den tunge vej tilbage, 1 km opad bakke, så virkelighdden har jeg gået 16 km i dag.

Men derefter fortsætte kaminoen gennem diverse skovområder. I dagens løb dukkede der heldigvis op til flere cafeer op, på de mest uventede steder

Kort efter et pitstop i en cafe stod denne her. Igen Må jeg ty til læserne om hjælp. Jeg tror det er en slags grønthøster, der laver en slags græs ensilage. Den anden aften var jeg kommet på gale vej i en lille by Jeg boede, Jeg troede jeg gik på en gade, men jeg var kommet ind på en privat grund, for der var en lidt  sur bondemand der sagde at det her var privat, og han havde en tilsvarende maskine stående, og slm svar på et lille forsigtige spørgsmål, forstod jeg at den lavede foder til køerne.

På vej nedad e Bakke var jeg studset over de her to, og nysgerrig som jeg er, skulle jeg selvfølgelig vide hvad de laver. Geocaching var svaret. Det kan man åbenbart også imens man går Camino

Måske skulle lige sige et par ord om geocaching. Det er en GPS baseret Sport, diverse mennesker skjuler små kasser med ting i, på de mest umulige steder, og så lægger man gps-koordinaterne op på en speciel hjemmeside. Jeg tror nok reglen er, at hvis man tager noget fra kassen, skal man lægge noget selv. De små kasser gemmes de mest umulige steder, som her bagved et Beslag på bagsiden af et vejskilt. Jeg har prøvet det samme med Karen, nogle af de første gange vi mødes, Jeg troede det var et scoretrick. Det tror jeg ikke Karen synes

Der var mange pilgrimme på vejen i dag, Det har der forøvrigt været i mange dage. Men her er vi på vej ned af stejl bakke mod en lille by

I den lille by neden for bakken, går det en gammel bro hen over en lille flod, og lige efter broen ligger dette herberg ned mod floden, der boede jeg i 12 sammen med pigerne, og på græsset gik der køer og rundt mellem pilgrimmene

Efter den lille by gik det stejlt opad på en kort strækning, og på toppen stod der en bænk, hvor jeg satte mig, holdt pause og spiste lidt frokost. Når jeg så ud over landskabet, kunne jeg se at Caminoen var lavet om. Dengang gik vi ikke ned af den stejle bakke mod den lille by. Hvis I ser rigtigt efter, Er der en række træer lige foran Det Hvide Hus i kan se i baggrunden, de træer flankerer en gammel sti som vi gik på dengang. Ja jeg har jo hele tiden haft mistanke om, at Caminoen mange steder er blevet flyttet, og her er der syn for sagen.

Da jeg skulle til at  gå kom der en mand og spurgte, på engelsk, om han kunne låne et hjørne af min bænk  og det sagde jeg han kunne godt, og så spurgte han om jeg var dansk. Han var startet i Saria sammen med en genbo, hun var 80 år, og dårligt gående, så efter hum havde gået et stykke i morges, havde hun taget en bus i en lille by, hendes bagage var sendt i forvejen. Og så viste  det sig at de skulle bo på samme herberg som mig. Vi havde kun et par kilometer i mål, så jeg gik og snakkede med ham, og fik ikke tid til kilometerstenen.

I morgen venter små 20 km, de første 17 følger recepten, en masse buler, men nok kun cirka 300 højdemeter, for så slutter af med en kort stejl nedstigning på 150 m.