Sydkysten og farvel

Søndag aften, den 16 , kom vi så til Bath, den gamle romerske by tæt ved Bristol, hvor vi overnattede lige uden for byen.

Mandag morgen gik turen hen til en såkaldt Park and Ride parkering, der bruges meget herovre. De ligger uden for byerne, parkeringen er billig og så der går mange og billige busser i fast rutefart ind til centrum.

Bath er bygget op omkring en varm underjordisk kilde, som var anset for hellig for tusinder af år siden. Romerne byggede et kæmpe badeanlæg omkring den. Disse er nu gravet ud og stor dele er intakte.

Her er selve den hellige kilde, hvor man kan se det varme vand boble op fra undergrunden.

Via dette overløb strømmer vandet i små kanaler

Ind i selve det stor badebassin

Over bassinet, båret af søjler hele vejen rundt, står de gamle romerske kejsere og skuer ud over det hele

 Efter Bath gik turen til det nærliggende Stonehenge, dette imponerende fortidsminde fra mellem 3000 til 1600 år før Kristi fødsel

Nogle af stene, de små af dem er “kun” fragtet fra et stenbrud ca. 30 km væk medens de store menes at stamme fra nord Wales, mere end 200 km væk.

Da det er svært at danne sig et billede af hvordan det så ud dengang har man lavet en kunstnerisk gæt, som dette vægmaleri.

 Derefter gik turen ned gennem New Forrest til kystbyen Bognor Regis lige øst for Portsmouth, hvor vi overnattede. Her gik vi over til Bed & Breakfast, da det efterhånden var ret koldt

Tirsdag morgen gik turen ud på Beachy Head, ved Eastbourne, med dens imponerende hvide klipper, de samme som ved Dover, men her mere hvide og imponerende. Dette er de 7 søstre, de 7 toppe i baggrunden, ikke den forreste, som har hver sit navn.

Ved siden af, på den grundede kyst, har man på grund af de mange skibsforlis bygget et fyrtårn, der ligger ude i havet.

Det blev bygget fra1899 til 1903. Det står på et granit fundament 5 meter dybt og 48 m i diameter. Selve fyret er 28 m i diameter ved foden og i toppen, 67 m oppe, er det 14 m. i alt blev der brugt 3660 tons klippe, i store klodser, der er tappet ind i hinanden og hejst ned fra toppen af den bagved liggende klippe

Så lige et lille slag ind i landet, til Battle, lige nord for hastings, hvor Wilhelm Eroberen, hertug af Normandiet, gik i land i 1066.

Slaget stop på denne mark, hvor den engelske kong Harold stod med sin hær oppe på toppen, hvor man kan se det gamle kloster. Hans hær havde 2 uger forinden vundet over Harald Hårderåde ved Stamford Bridge og derefter marcheret flere hundrede km til Battle. Wilhelm’s hær stod neden for bakken, men havde kun marcheret den korte tur fra kysten.

Harold, der var meget sejrssikker, afventede ikke de sidste af hans tropper. Slaget var meget blodigt og varede i 8 timer. Først fik Wilhelm’s hær, der jo skulle op ad bakke, bank men efterhånden fik de overtaget og da Harold blev dræbt af en pil, var slaget slut. Og derefter blev Normannerne herskere over det saxiske England.

Wilhelm byggede efterfølgende en kirke nøjagtig på det sted hvor Harald døde, og oprettede et kloster. Dette blev senere meget stort og betydningsfuldt, men efterfølgende er den oprindelige kirke dog nedbrudt, så kirken der ses i dag, klods op af den gamle, er nyere.

Efter Battle gik turen til et nyt B&B i den gamle by Rye, som er en af Englands smukkeste middelalderbyer.

Onsdag morgen en lille spadseretur for at kigge på Rye’s gamle bindingsværks huse

Og de meget karakteristiske huse, hvor førstesalen er et lodret “tag” bekædt med teglklinker.

 Lidt uden for programmet bestemte vi os til at besøge Churchill’s hus, Chartwell, der ligger i Westerham lidt SØ for London, så vi måtte lige et smut baglæns.

Huset er meget imponerende, og fra denne side er en flot udsigt ud over det smukke landskab i Kent.

Churchill elskede dette hus, og sagde “En dag væk fra Chartwell er en spildt dag”. Churchill havde i starten en del financielle problemer, han havde “kun” råd til 15 tjenestefolk og gartnere. 2 gange måtte han, heldigvis uden held, sætte huset til salg. Til sidst købte en gruppe venner huset, gav det til National Trust fonden, mod at Churchill parret kunne blive boende resten af livet. Huset og den flotte park står i dag som da Churchill døde, og er fyldt med minder om hans tid.

Klods op af Chartwell lå disse huse, med de meget karakteristiske tårne med vindhætter på toppen. Disse tårne, hvad de så end er til, måske lagerbygninger?, var overalt i området.

Nå derfor kom vi for sent til Cantebury og fik kun katedralen at se udefra.

I byen faldt jeg over dette skæve hus, specielt døren ( klik på det ). På en facade bjælke, står et citat af Dickens “…et meget gammelt hus hænger ud over gaden…..læner sig frem, prøver at se hvem, der passerer på den snævre belægning nedenunder…”

 Det sidste B&B blev så i Dover.

Torsdag morgen på havnen, var der afsked med Dover’s ikke så hvide klipper.

Men hvad er vel mere passende en at slutte med undertegnede i parken ved Chartwell mellem Churchill og hans livslange kærlighed.

Tak for denne gang, håber i har nydt min våde og kolde Tour de Britania