20 dag 31 km fra Amani til Gijon

Jeg har nu gået 521 km og mangler 334 km

Jeg troede det bare skulle være en let dag på kontoret. 25 km i fint vejr og intet jag, der var reserveret plads. Der var morgenmad kl. 7, så jeg var først i gang kl. 7:30

Jeg blev hurtigt klogere, undervejs til den lille flække Peon, valgte jeg at følge pilene. Min rute på telefonen var så en anden vej, der røg lige 3-4 km ekstra på. En misset pil og tilbage igen, plus 1 yderlige. Men værst var, at jeg havde overset, at der var et 430 meget stejlt bjerg, der skulle passeres. Billedet er fra nedturen til Peon

Som sagt var Peon en flække, så der røg morgen kaffen, der var kun en automat med sodavand og slik. På vej ud Peon, havde en kreativ husejer groet en hel sætning, startende med Peon, på toppen af sin hæk.

Derfra gik så igen stejlt opad, denne gang dog kun halvt så meget. Derefter var der en nedstigning mod Gijon, som ses i baggrunden. De sidste 3 km gik byens lange strandpromenade.

Det blev til 8 timer, 31 km og 1800 højdemeter, en af de hidtil hårdeste. Men det var en smuk og også varm tur.

I Gijon var der så Lego udstilling, børn kunne komme ind og lege. Jeg talte kort med damerne ved indgangen, sagde jeg var fra Danmark og kendte Lego. Lego er jo fra Danmark, sagde jeg. Den ene dame kiggede uforstående på mig, det anede hun ikke. Flovt 😔

Bogmærk Permalink.

2 svar til 20 dag 31 km fra Amani til Gijon

  1. Hanne siger:

    Hej Ole!
    Hold da op en lang tur du har haft idag, og syntes det lyder noget strengt for dig, med flere dagen uden morgenmad.
    Du må begynde at spørge nogle søde ældre damer på din vej om du kan købe en kop kaffe og så ha’ en kiks etc i bagagen.
    Du skal jo have noget til de kræfter du bruger på at gå, golftræneren siger vi skal spise et time før vi syntes vi trænger, tænk lidt over det ?
    Onsdag skal jeg spille på Lyngbygaard v Harlev ,det bliver spændende, kender du den?
    Sørg nu for at få kalorier etc på dine ture.
    Kh Hanne

    • abuole siger:

      Ja. Lyngbygård er ret kendt. Var lige ved at tage et prøve medlemskab, men de er over mit niveau på alle måder.
      Bekymrer dig ikke jeg har bananer og bars med. Men det er sølle morgenmad de serverer. Køber som regel yoghurt dagen før.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *