Jeg har nu gået 592 km og mangler 263 km

Ved 5 tiden begyndte en bretagner at rende frem og tilbage mellem sovesal og køkken. Halv seks opgav jeg at sove, tog mine sager og gik ud i køkkenet, hvor han sad og spiste. Jeg spiste, pakkede færdig og gik kl. 6 mens han stadig rumsterede.
Det har været en skøn dag, for første dag i lang tid har der været mest skoveje og små stier. Ved min første pause nåede han mig, selvom vi har sovet samme steder i flere dage, så er han vist væk nu.

Det var i El Pito han nåede mig. Her midt på bøhlandet ligger Palacio de la Quinta. Det blev bygget i slutningen af 1800 tallet af Selgas Fagalde for penge tjent i Sydamerika. Det er fyldt med malerier af Goya og Degas og har en overdådig park. Desværre var det ikke åbent da jeg kom forbi.

Det var for at imponere sine gamle naboer. Desuden byggede han denne skole og en imponerende kirke

Der er ikke langt fra storhed til fald. Kort efter passerede jeg disse slumlignende barakker, tilsyneladende beboet, og med bjerge af affald og ragelse overalt.

Da jeg kom med i bunden af næste dal, ved en smuk lille strand, så jeg hvordan man bygger veje her. En motorvejs bro, øverst, og en vejbro hen over dalen. Faktisk var der også en jernbanebro til højre som er skjult her.

På vej mod Soto de Luina, som ses her, faldt jeg i snak med en tilsynladende ældgammel italiener, han var 71, og i gang med sin 3 camino. Han regnede med at lave sin 4 og sidste, den portugisiske, mere end 1000 km, til næste år.
Det har været en god dag på caminoen, og Soto de Luina er en lille hyggelig by, hvor jeg har slappet af i eftermiddag. Jeg regner med 2 afslappede korte dage mere.

Er lige blevet indskrevet i herberget af en dame, i shorts og top, der bogstavelig var næsten lige så bred som høj.
Hej Far
Det ser ud til at have været en smuk dag på caminoen og jo en af de skønne ting ved at vandre langt er at omgivelserne ændre sig på godt og ondt.
Jeg håber skoene stadig holder og ikke mindst til du er helt i mål.
Tyder på vejret er med dig, her i Italien har vi varme og sol, men næsten dagligt en regn byge og af og til med torden.
Tænker to korte dage hvor du kan få slappet af, lyder fornuftigt.
Drengene syntes du er sej som altid 🙂
Knus Louise
Hej far
Ja det må man sige. Det så ret godt det billede med broerne. Så håber jeg for dig, at det bliver to dage med ro på, så skal du jo lade være med, at gå forkert
Knus Sanne