Jeg har nu gået 791 km og mangler 100 km

Jeg overnatter faktisk oven på 100 kilometer stenen, hvis der da havde været en, men de er ikke i byerne, hvilket er ret heldigt, da den ville være lidt hård at ligge på.

Jeg startede som vanlig kl 6, i en mørk og let fugtig morgen. Lysene bagest er Villaba en tidlig morgen.

Men ellers fulgte jeg mønsteret med små veje, grusveje og stier. Men helt fladt er her ikke, jeg skulle op af et Himmelbjerg eller 2. Og minsandten om der ikke også i dag var en flot gammel bro.
Ved min 10 km pause, ledte jeg efter et godt sted. På vej ned af en bakke, så jeg 2 huse ved en stor vej, jeg skulle krydse. Hvis der nu sker et mirakel tænkte jeg, så er der en bar, og så kom ud mellem husene, og minsandten det ene var en bar. Findes han mon alligevel ham den gamle mirakelmager 🤔

Efter kaffen kom solen, og nu er vi jo i storkeland, så 2 storke var der såmænd også.
Både i går og dag har der været op til flere skole klasser på vandretur. De myldrer afsted og plaprer løs, og sågar musik spiller de, så man får ikke fred til at være en andægtig pilgrim.

Jeg synes er her små kirkegårde med deres rigtig mange høje spir er ret specielle.
Efter de 22 behagelige km var jeg fremme ved stort og pænt kommunalt herberg, og så havde det 8 enkelt senge, godt nok i et stort rum, men alligevel.
Som nr 4 i køen, efter er de 3, engang 4, italienere, som jeg har fulgt næsten hele tiden, fik jeg en af dem.

Lad mig slutte med en efterlysning. Hvad er det her? Jeg så 3-4 stykker, de står inde i kanten af markerne 🤔
Så i morgen tager jeg hul på de SIDSTE 100 km
😊😎
Det er så sejt Ole. Jeg håber skoene holder trods den faretruende slitage . Rigtig god tur også sidste stræk . Mange hilsner fra det vestjyske – Jytte
Hej Jytte
Jeg tror på de holder
Hils Tom og drengene
Mkh
Ole
Hej Ole! Mit bud er noget med bier, men det er vist et tyndt bud
Lyder også som om du mere heldig med din morgenkaffe efterhånden du nærmer dig Storbyen!
Du gpr jo også snart tør for km,og sidde og læse om det herhjemme syntes jeg det går stærkt for dig, og indtil videre uden de helt store vabler, hpber dit fodtøj holder til de sidste vandreture også. Kh Hanne
Mit bud er målestation af en art
Hils
Hej far
Kan det være et kamera ♀️
Det er virkelig en fin kirke du har lagt op og lyder som en dejlig dag.
Håber sengen giver en god nats søvn.
Og så juhuuuu kun 100 km tilbage det fandme godt gået. 🙂
Knus Louise