34 dag 32 km fra Sobrado dos Moxes til Calle

Jeg har nu gået 867 km og mangler 1 dag og 30 km

Hovsa, i går manglede jeg 3 dage, nu er det kun 1, forklaring kommer senere.

Jeg startede kl. 6 til en lummer morgen. Der var morgenkaffe på torvet men ingen croissant chocolat, så det gik kun på halv kraft derudad

Stille og roligt begyndte det at lysne og her kl 7 er der lige en anelse rødt på skyerne. Det rumlede med torden i baggrunden, og der faldt nogle store dråber, nok til at halvdelen af vejen blev våd, men så kom der ikke mere.

Min 5 km pause var her ved en lille kirkegård. Et passende sted for en gammel knark som mig.

Her er et stemnings billede. Jeg håber at i, mine 3 flittige kommentatorer, Louise, Hanne og Ole i rækkefølge efter antal kommentarer, valgte at forbigå min lille spøg i går med tavshed, for i troede vel ikke på den jyske hede 😊

Undervejs, på en helt begivenhedsløs vandring, på de små asfalt og jordveje, som de foregående dage, så jeg denne flotte kilde, som min guide bog også har et billede af. Desværre kan vandet ikke drikkes.

Vel fremme ved herberget efter 24 km, ventede der mig en kedelig mail. For anden gang er min reservation blevet annulleret, af grunde jeg ikke forstod.

Jeg udfyldte så en kontrakt formular til interrail, forventet svar efter 2 arbejdsdage. Ringede til DSB, ingen hjælp at hente, fik nummeret til Renfe, deres spanske kolleger. Ringede og heldigvis kunne damen tale engelsk. Problemet er åbenbart tiden, jeg reserverede den 19, så de kan ikke nå at sende mine reservationer med e-mail 🤔

Løsningen er at møde op på stationen i Santiago og håbe der er et tog 😔

Derfor pakkede jeg rygsækken igen og tog 8 km mere. Jeg starter i morgen kl 5 og er så i Santiago lidt over middag og håber det bedste 🙏

Men lad os slutte lidt muntert 😊

I herberget hvor jeg sov i nat, havde de nogle spøjse dørstoppere. Vandre sko fyldt med cement.

Det bliver en spændende dag i morgen

Bogmærk Permalink.

8 svar til 34 dag 32 km fra Sobrado dos Moxes til Calle

  1. Ole glad siger:

    Hej ole det er fantastisk at du nu har været afsted næsten een måned. Du er jo helt bidt af de vandring på caminoen. Hvad med næste år at bestige mount everest Hilsen ole

  2. Hanne Høxbro Holt siger:

    Hej onkel
    Det har været/er sjovt at følge dig på din vandring. Jeg har fulgt med i dine kilometer og hver dag, når telefonen siger en bestemt lyd på, som oftest, et bestemt tidspunkt, så ved jeg, at nu er der nyt fra dig. Flot, at du snart har gennemført! Knus Hanne

  3. Hanne siger:

    Hej Ole!
    Jamen det med den jyske hede så jeg godt, men overvejede ikke at kommentere
    Den mail omhandlede altså din togreservation? Troede først det var din køje for natten der var i fare.
    Da du startede troede jeg du “kun”skulle gå 800km, nu når du jo 900 km, meget imponerende at min lidt ældre bror har vandret den rute igennem div landskaber og mere ell mindre gode overnatninger..
    God tur hjem, håber der bliver en siddeplads til dig i toget, ell er der jo altid gulvplads, bedre som at stå op ..kh Hanne

  4. Louise siger:

    Sikker en smuk morgen
    Jeg er din datter tror da på alt du siger
    Øv de sidste dage ikke bliver som planlagt og så skal du ikke sove på de herberg vi gjorde dagen før Santiago.

    Det interrail er ikke så let som de siger, min plads billet til og fra Firenze via Milano købte jeg først på dagen på stationen, andet fungerede ikke. Så er helt sikker på du nok skal få plads.

    Måske du skal fylde cement i dine sko når du kommer hjem. 🙂

    Men ha nu en rigtig god sidste vandre dag, trods den bliver lang, jeg syntes de sidste km var noget ganske særligt.

    Fandme godt gået.

    Knus Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *