Jeg har nu gået 156 km
Som i måske har bemærket er der intet om Guernica her, men jeg er nu i det område, hvor jeg kørte i 2011, så hvis i har lyst, kan i jo søge oplysninger i de gamle indlæg.Dagen i dag føltes lidt træls, jeg ved ikke hvorfor.
Den startede ellers godt med denne gamle pilgrim det sagde farvel. Hovedparten af vejene i dag var asfalt, og det blev ikke bedre af jeg gik forkert med et par ekstra km til følge.Men lad mig prøve at beskrive mit normale dags mønster.Jeg står op kl. 6 ca og fåt lidt mad, yoghurt eller hvidt brød med marmelade og måske kaffe. Og så starter jeg som en af de første.Hver 5-7 km holder jeg pause, smider sko og strømper, får en banan eller mysli bar og vand. Kan jeg komme afsted med ligger jeg et par minutter på ryggen med benene oppe.Efter første pause begynder de hurtige at overhale mig, vi går alle i vort eget tempo.
Efter ca. 8 timer er jeg fremme, dette er dagens herberg, et lille et med 32 pladser i et stort rum.Tit åbner de først kl. 15, så går tiden indtil da med øl / kaffe/frokost. Når vi kommer ind og har fået en seng, så står det på bad, en lille lur, kigge billeder, læse, skrive dagbog og blogge.Om aftenen skal der handles lidt og spises, som regel en pilgrimsmemu til 10 euro. Vand, vin, brød og 2 retter. Kokken 22 skal man være på herberget og så skal der være ro.Hvis i kan huske kineseren fra dag et, Lee, han havde siden fulgt med en tysker, der er plaget af kæmpe vabler på begge fødder. De ville lave pasta med kylling og inviterede mig med.Det blev en slags afskeds middag, for tyskeren bliver et par dage og plejer sine fødder og Lee rejser hjem om et par dage.
6 dag 23 km fra Guernica til Lezama
Bogmærk Permalink.
Hej far
Hvor hyggeligt at blive inviteret på mad
Lyder som om at dagene er planlagt godt og vækker minder mod vores vandring. Jeg håber dagen slutter mindre træls end den startede og der intet galt er, måske det er fasen man lige skal over alene på sin rejse, når alle vi andre er hjemme.
Sommer er sparket indi DK disse dage, så det er så dejligt.
Sender kæmpe krammer herfra. Knus Louise