I går morges tog vi så tidligt afsted fra Alice Spring i regnvejr. 2 nætter og 1 dag med regnvejr der, det er vist længe siden det er sket, men de lokale jubler. Vi hørte i radioen at de havde fået 30 mm.
Nå men nu gik det sydpå vi havde over 600 km foran os.
Hunde hegnet
Undervejs passerede vi, for anden gang, jeg så det ikke første gang, The dog fence, hunde hegnet.
Det er over 5000 km langt og dermed en af verdens største konstruktioner. Det blev opført i 1880’erne og går fra den sydvestlige kyst ind i landet, blandt andet langs Kondoolka, som jeg var på, og nordøst om Adelaide og næsten ned til kysten.
Formålet er at holde de vilde hunde, dingoerne, væk fra fårefarmene i denne del af landet, men på grund af nogle huller er det ikke en 100% succes.
Da vi nærmede os Coober Pedy, men mindst 10 km væk, begyndte grusbunkerne fra opal minerne at dukke op. Og omkring byen var det praktisk talt en stor mine og fyldt med stor skilte med advarsel mod at gå omkring, fordi der er huller og miner overalt.
Scott og jeg besøgte en “arbejdende mine”, meget interessant, men den havde ikke arbejdet i mange år og ovenpå lignede en mest en skrot plads.
Billedet her er fra den anden mine vi besøgte og viser en af gangene.
Vi skulle jo se et af de berømte underjordiske huse hugget ud i kalkstenen, som grunden under byen består af. Der boede et flinkt ægtepar i et meget hyggeligt hus under jorden, og meget varmt selvom der kun var “jordvarme”. Det bestod af køkken, stue og 2 værelser, og var i sin tid hugget ud af et par damer og var en del af deres gl. mine, hvor de havde fundet en mængde opaler.
Opal mine gang
Under huset var resterne af deres gamle mine, se forrige billede, og som manden viste os rundt i. Den var ikke særlig stor, men på billedet kan man se en opal åre. Den går som en steg fra nederst til venstre op til højre hjørne.
Opal mine med opaler
Dagen sluttede med et besøg i en lille underjordisk kirke og en øl i en underjordisk bar.
I morges blev det så besluttet at der ikke var mere i den by og nu tog vi hjem.
Vi rundede dog lige et internationalt raket affyrings område, der hvor englænderne testede deres atombomber på australske soldater. Der var udstillet nogle af de raket våben, der var blevet afprøvet.
Vi var så hjemme ved 7 tiden efter mere end 900 km, og mere end 5000 km i alt på 9 spændende men hårde dage.
Vi fik set meget, især hvor umådelig stor og øde, men også rigtig flot, Australien egentlig er.
Nu skal jeg så til at finde ud af hvad de sidste 3 uger down under skal bruges til.