Dag 19 12  km Puente Villarente – Leon

Jeg har nu gået 304 km og mangler 311

Hvor stort set ret flad med  enkelte stejle med meget korte stigninger. Og så venter vi ellers lige lidt med dagens etape og vender er kort smut tilbage til i går.

Men måske skal vi først lige dvæle lidt ved denne milepæl. Jeg er nu ved midten af min camino, Kan I nok se. Og så er der det, at i 2012, var det her pigernes og min camino startede for alvor, Vi havde gået et par. Hundrede km indtil kort før Burgos. Så tog vi bussen til Leon, Og så gik vi de sidste 300 km, de samme som jeg nu tager hul på

Gårsdagens herberg var Måske det fineste jeg har boet på endnu. Det blev styret af en meget bestemt dame, og jeg kunne betale med kort ved indtjekning.

Der var en bar i den her meget fine gårdhave, og Mutter  vaskede tøj og lavede mad til vores fællesspisning. Men tøjvask, bar og mad, Det var cool Cash, mon der er moms på det?

Vi var en blandet skare spaniere, en dansker, italienere  og jeg ved ikke hvad. Spanierne og italienerne dominerende med deres meget hurtige og høje snak. Men jeg fik da snakket lidt  den spanske dame på min højre hånd

Dagens rute var meget fredelig, Den gik mellem en vej og en motorvej, men så langt væk at de næsten ikke generede

Jeg havde kun gået 4 5 km, på en dag med Morgensol men lidt kold luft, og den kolde luft er lidt hård ved mine lår, så Jeg besluttede mig for En tidlig morfar, da jegkom til denne fornemme  rasteplads

Denne ide var der åbenbart også en anden der havde fået, men jeg tror nu han har overnatte der, det var jo endnu ret tidligt på morgenen

Ja jeg ved ikke om det er en rovfuglerede Den var meget langt væk oppe  i en højspændingsmast, men jeg synes de to unger lignede rovfugle

Her er så león, stadig omkring 10 km væk, Men som i kan se gik det ned ad Bakke herfra, og det var næsten byvandring resten af dagen

Jeg kom ved 11 tden  og fik nummer 10 stykker i køen. Kort før Dørene blev åbnet  var der en 40-50 stykker

Efter indtjekning synes jeg skulle have en ny morfar, så jeg tog lige en halvanden time, inden jeg gik på indkøb, aftensmad og morgen mad. Bagefter besluttede mig for at lege lidt turist, lallede lidt rundt i byen. Herberget ligger faktisk lige midt i den gamle bydel, og kort derfra var disse rester af den Gamle bymur

Jeg tog lidt forskud på glæderne og fulgte Caminoen op til katedralen. Byen myldrede af mennesker, solen skinnede, det var lørdag og det halve af Leon var på gaderne. Jeg fik en kop kaffe i solen ved katedralen. Et ældre ægte par lånte mig et hjørne af deres bord, og vi fik lidt snak på gebrokent engelsk og gebrokkent spansk.  De var meget venlige og hyggelige.

Det skulle være en perle og en meget imponerende katedral, Jeg synes den var kold og mørk og ikke ret imponerende. Mærkeligt nok Den var så mørk  for der var mosaik vinduer overalt , Jeg er næsten aldrig set så mange, men de lukker jo ikke meget lys ind

Udsigten fra mit vindue

Da jeg kom lige før middag, var hele denne plads nærmest tom, men da jeg kigge ud af vinduet efter min morfar,  myldrede den af liv, der er restauranter Hele vejen rundt om pladsen.

Hvordan er det så man har det på et herberg som Pilgrim. Det første man bliver bedt om når man tjekker ind, det er at stille sine sko i et specielt rum, på gulvet eller i en reol.

Så ordner man sin seng med det det tidligere nævnte tynde sengetøj, og pakker så det ud af sin rygsæk som man lige har brug for. Herefter er det meget forskelligt, man lægger sig måske til at sove, måske skriver man blog, nogle går ud og handler eller endda på sightseeing

Nogle gange er der fællesspisning på herberget, andre dage spiser man en Pilgrims menu ude i byen, en simpel forret som er enten suppe eller salat, så et par tynde stykker kød og pommes frites, ls eller yoghurt til dessert, og hertil vand vin og brød. Eller man tilbereder den mad man har købt. Jeg køber typisk færdigretter der kan varmes i en mikroovn, men der er mange der laver mad i køkkenet.

Klokken 10:00 Skal der være ro og så bliver lyset slukket, for inden har man sørget for at pakke så meget som overhovedet muligt. For hvis man skal tidlig op om morgenen er der som regel mørkt på sovesalen, og man helst ikke forstyrre de andre med alt for meget pakkeri

Når man er vågen, samler man så lydløst man kan sine pakkenilleker og går  ud i et fællesrum. Og så skal man ned i køkkenet og have lidt morgenmad. Jeg får gerne et eller to bæger yoghurt og lidt tørt brød med ost,  en sjælden gange lidt Nescafe. Ellers må kaffen vente til den første åbne bar

Når man så har pakket færdigt. Finder man sine sko i skorummet, og så er man klar til at tage afsted. I går morges fik jeg dog et chok, Jeg ledte og ledte og kunne ikke finde mine sko, katastrofen var total, men Pludselig var de der alligevel, Jeg havde taget  indersålen ud, fordi sko og sål var lidt våde, og så stak de op af  skoen for at tørre, og så var det at jeg ikke kunne kende mine egne sko

Nå det var snak nok for i dag, i morgen venter en stille søndag, med en forventet lille stigning,  kun 12 km, og vejrudsigten over sol hele dagen, først i morgen aften skal der komme regn.