Donna Marlene af Puerto del Morro

Efter nu 5 uger, hvor blev de lige pludselig af ? Er det vist på tide at beskrive min værts familie og byen lidt nærmere.

Donna Marlene er familiens omdrejnings punkt. Hun driver et lille pensionat, opkaldt efter datteren Cynthia.  I huset bor også 1 søster og 2 brødre samt hendes gifte datter på deltid.
Broderen her går rundt, laver ingenting og snakker et for mig komplet uforståeligt spansk.

Marlene ejer pensionatet som er en tilbygning ud mod floden. Broderen her ejer resten af huset. Han er en praktisk gris der laver alt. Betrækket stole, hænger moskitonet op,  lægger gulv klinker og ordner husets lille “have”.

Søsteren er stuepige og ordner værelserne og har desuden en lille frisør salon. Jeg blev klippet første dag og giver hende ikke mange stjerner som frisør.

Der er 4 søskende mere som bor andre steder. Her er de på husets terrasse for fejre en brors fødselsdag. Han sidder mellem Marlene og søsteren som reparerer vores tøj. Cynthia skærer kagen for. Jeg blev budt både vin og kage.

Puerto del Morro er en lille fattig fiskerby, ca 2000 mennesker.

Der er enkelte flotte huse, som dette nok byens flotteste. Det ligger på byens torv ikke langt fra den katolske kirke.

Mellem huset og kirken er der en legeplads, til højre. I et af mine første indlæg viste jeg en slum gade, den ses til højre for kirken. Denne gades åbne kloak løber i en åben rende foran kirken og ud torvets rendesten.

Lige bag kirken i hjørne ejendom ud mod torvet holder disse 2 vrag og skjuler gården, men den åbne kloak lader os gætte.
Der er ingen kloakker, tror jeg, men mange huse har en tank, som så skal tømmes.

Alle huse byen er mellemting, i forskellige grader af forfald og færdiggørelse, mellem det flotte og de her, som ligger på en bakke bag ved byen. I det lille til venstre bor en familie.

Det her ligger nede ved floden.Mange huse mangler døre og vinduer. Men der en ting der går igen, det er vasketøjet. Det hænger overalt, og den ros skal folkene have, de er altid rene og pæne.  Skole børnene møder op i kridhvide skjorter. Noget af en præstation i betragtning af at der er støv og skidt overalt.

Og en anden ros. De kæmper dagligt en kamp foran deres eget hus, med at feje jorden omkring det.
Hvad resten af byen angår, er det jo ikke deres problem,  så der er der frit slag til smide alt fra, hvad de også flittigt gør overalt.

Og så til den gode nyhed.

Vores lille hus er færdigt og der er ryddet op.  Dør og vindue var der ikke råd til, det kommer måske senere.  Men pyt den sorte trekant i toppen er et tag, der dækker hele cement terrassen i kan se, og som går hen over huset.

Klinker på bord, væg og gulv det er der. Også på de støbte hylder er der fliser, og så fik vi da brugt de gamle rester, og på den udvendige væg under vinduet gik de sidste af de nye. Og så var der ikke en klink tilbage ( til dør og vindue )    😉
Stål vasken er støbt ned i bordet og har både rindende vand og afløb. Så nu får blomsterne ikke mere proteiner fra opvaske vandet.

Bibel citatet udgår til fordel for Yantra og mig. Hun er en lille fræk og møg forkælet unge, men hun havde kastet sin kærlighed på mig.
Jeg kommer til at savne hendes evindelige “Senor, senor”