I dag er det søndag så lad mig benytte hviledagen til at præsentere begge dele fra overskriften
Jeg bor på første sal og her, som i resten af huset, er der nips og ting overalt. Det er mit værelse til højre og læg mærke til det hvide bræt i døren det vender jeg tilbage til.
Det her er mit udmærkede værelse. Se sengen med lag på lag. Sengetæppet skal selvfølgelig på og af hver dag, så er der 3 forskellige uldtæpper og tilsidst et lagen som jeg kravler ind under, efter først at have trukket tæpper og lagen fri af madrassen.
Blandt de utallige øl dåser er der en Carlsberg.
Så går vi ned af trappen til hall’en. Læg mærke til endnu et bræt tværs over gulvet, og her kommer årsagen.
Disse 3, i ordets bogstavelige forstand, tæppe pissere, er husets spidser. Og de tager ikke afspærringerne alvorligt, springer over hvis det passer dem, og laver så ellers både stort og småt i hele huset.
Dagligstuen, som aldrig bliver brugt, er som det ses proppet med nips.
Køkkenet er husets centrum, hvor alting sker. Det er ikke stort og moderne, men Enma driver, sammen med kogekonen Maria, en lille brød og kage ud af huset forretning herfra.
Familien består af Enma og Ivan, der er skilt på 30. år, de bor i hver sit rum og mødes kun i køkkenet, for hun laver stadig mad til ham sammen med Maria. Maden serveres modvilligt og de taler praktisk talt ikke sammen.
De har 3 sønner. Ivan, Mauricio og Andres. Andres, også kaldet Andy, bor hjemme, og når han ikke vartes op af mor, er han mest på sit værelse og ser tv. De 2 andre er gift men kommer tit med eller uden deres familie og spiser med.
Her har vi fra venstre far Ivan, Enma’s søster og søn Ivan med konen og sine 2 piger. Kokkepigen Maria ses i baggrunden.
Maria og hendes datter Carmen bor også i huset, og i sidste uge var der også en logerende fra USA.
I dag havde Maurice’s søn Joaquin 1 års fødselsdag. Det har Enma og Maria arbejdet på hele ugen. Lavet både en ægte kage og en utrolig flot skue kage samt masser af andre småkager og peti fours. Vistnok til klokken 3 i nat.
Jeg var inviteret med til festen og er her sammen med hovedpersonen og hans forældre.
Det var en stor fest, 60 mennesker i 25 biler. Det var et haveparty og solen skinnede, men flere kraftige vindstød var hårde ved partytelte, parasoller, servietter og en gangs bestik. Og det kunne ses på haven
Vi startede med kagerne efterfulgt af hotdogs og sandwichs. Det blev serveret på specielt lavede Joaquin tallerkener. Far er frivillig brandmand, og der var dagens gennemgående tema.
Et andet gennemgående tema var fotografering. Ud over alle gæsterne var der hyret en fotograf, der fotograferede alt og alle helt ned til nærbilleder af de forskellige kager. Folk blev også stillet op i diverse grupper som her Ivan og Enmas familie. Enma er den l lille blå dame i midten.
Der var en hoppeborg, og der var brandmands hatte og slikposer til børnene. Senere blev der kastet en masse slik ud over hovederne på børnene. Der blev sunget happy birthday og tilslut spiste vi halvdelen af den store fødselsdags kage. Og så var festen slut efter ca. 5 timer.
Men det mest mærkelige. Ikke en dråbe alkohol eller kaffe, kun sodavand og vand, man er vel til barne fødselsdag.
Og så til noget helt andet, der også er mærkeligt i mine øjne. Alle husene har ude på gaden en klap i en god meters højde og ca 60 x 50 cm. Det er “skraldespanden”, der bliver tømt 3 gange om ugen og er hævet op på grund af hundene.
I morgen er der så en sidste skole uge der venter.
Hej Ole det ser ud til du befinder dig godt med den nye familie Det var spændende at se dem alle og huset også du har da nogle tæpper at holde styr på Men det er tomme øldåser du sover under Og hunde det er lidt ulækkert di besørger inde kan du ikke tage dem med en tur Men det er et sted der sker noget med så stor en familie og hushjælp Også en god beskrivelse af byen sidst Og hånden godt den er klar når du snart skal snart til at arbejde. Glæder du dej Det bliver jo meget spændende jeg glæder mig hver gang der er nyt På onsdag tager vi på højskole igen så det er dejlig men jeg har min E Pat med så jeg kan følge dig tak for nu og ha det godt KH søster.
Den 01/09/2014 kl. 04.17 skrev Ole’s Blog :
> >
Tak for de gode ønsker.
Og selvfølgelig glæder jeg mig det er jo årsagen til hele turen
Jeg ønsker også jer et godt højskole ophold
Mkh Ole
Hej Ole! Tak for en spændende rundtur i hjemmet etc, selvom der meget nips ser der da ud til orden alligevel. Manden i huset ser nu også lidt traurig ud i øjnene efter så mange år , uha uha, på sit eget værelse :-)) man flytter altså ikke bare for sjov derovre.
Så må du hænge i med det spanske i den sidste uge..vh Hanne