Fra Zion til Bryce

Det var en lang rejsedag tirsdag. Op ved 2 tiden og til Billund. Derfra fløj jeg via Frankfurt og Calgary til Las Vegas. Efter lange vente og flyve timer var jeg fremme kl 22 lokal tid.
Og kl 24 havde jeg både en bil og et værelse
Men de er 8 timer bagud her så det gav en rejsetid på 30 timer.

Onsdag morgen gik det så mod Zion nationalpark.
Man må ikke køre i Zion, men der kørte gratis busser uafbrudt. Så med en blanding af gang og bus kom jeg rundt i den flotte park

Blandt andet var der dette parti der kaldes Patriarkerne. De hedder Abraham, Isaac og Jacob
Hen på efter middagen satte jeg kursen mod Bryce Canyon.

På vejen kom jeg forbi The Rockstop, en cafe klædt ud som klippe.

Jeg måtte overnatte i bilen efter forgæves at have været ved alle hoteller og moteller

I dag torsdag kørte jeg så ind i Bryce  national park
Det er et område der mest består af en rød meget blød klippe art.

Gennem millioner af år har vandet så eroderet klippen, mens  landet har hævet sig  mange 100 m, og skabt de mest fantastiske klippe formationer.

Her er jeg på toppen igen efter 15 km vandring, meeeeget op og ned.

Så blev kursen at mod Torrey oppe ved Capitol Reef nationalpark.
Men først skulle jeg stoppe i Escalante for at se på forstenede træer, og de lå  selvfølgelig oppe bag en stejl bjergskråning, så det gav lige 4  km hård bjergvandring mere

For  mange millioner år siden blev nogle træer dækket af mudder. De kom under tryk og langsomt blev træets organiske dele erstattet af forskellige mineraler. Vupti så har vi et forstenet træ i flotte farver.

Jeg kørte hele dagen på den utroligt flotte sidevej 12. Og pludselig gik den gennem denne store golde stenørken. Bemærk den sorte vej.
Der blev i sin tid sagt at “Ingen levende væsner uden vinger kan krydse denne ørken”
Men nu er der altså en vej og lige nu ligger jeg på en seng og blogger

Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *