Grand Canyon, drømmen der gik i opfyldelse

Endelig kom tirsdagen hvor min drøm gik i opfyldelse.
Jeg var oppe kl 3 for at være ved stoppestedet for bussen, der skulle køre mig ud til start stedet for South Kaibab trail
I bussen var der et  canadisk ægtepar omkring de 60, som jeg så fulgtes med. Og kl 5:30 startede vi så i bulder mørke med vores lommelygter tændt. Ret specielt kun at kunne se nogle få meter

Efter ca. 3 kvarter kom det magiske øjeblik, solens skær krøb op over kanten.
Ret meget mere så vi ikke af solen, det var overskyet hele dagen. Så det var behageligt at gå. Ikke de 40 grader som jeg havde frygtet

En gang i mellem faldt der en solstråle på en klippe top. Og her er også det første glimt af Colorado floden.

Men ellers gik det bare nedad,  nedad og nedad

Med det ene flotte panorama efter det andet. Som nu denne flotte kongekrone.
Efterhånden gik det over til regn og vi måtte have  regntøjet frem

Da vi så den sorte bro,som den kaldes, og som starter som tunnel i de lille sorte prik, så vidste vi at målet var nær.

Og kl 9:30, efter 13 km, ankom vi til Phantom Farm.
Her er der både hytter, sovesale ( som jeg lå på ) og en bar.
Her tilbragte vi resten af dagen med at spise, slappe af og snakke med hinanden. Alle ventede på, at det skulle blive onsdag morgen.
Her vi blev vækket kl 4:30 hvorefter der var morgenmad kl 5 og vi fik udleveret vores madpakker. Kl. 5:30 var jeg klar til afgang.

Kort efter krydsede jeg så Colorado floden igen, denne gang over  sølv broen. Her ses så begge broer.
Sølv broen blev bygget til at bære en vandledning der kommer oppe fra nordsiden og er ført hele vejen op til sydsiden under et kolossalt tryk. Stien op lå stort set oven på denne vandledning.
Jeg fulgte Colorado et kort stykke hvorefter stien gik op i en side canyon, som den stort set fulgte hele vejen.

Derfor var der ikke de store udsyn som i går, selvom det blev bedre da jeg kom opad, men kun bagud. Billedet her er næsten helt oppe fra.
Den grønne bue i midten er Indian Garden, en grøn oase, fordi der altid er vand, som har været beboet af både indianere og hvide.
Den er 4,5 mil fra toppen. Her og ved 3 og 1,5 mil var der drikkevand, grundet vandledningen, og modsat i går hvor der intet drikkevand var.
Bag ved ses en sort streg, det er slugten ned til Colorado.
Og derefter gik det bare
stejlt opad i en uendelig række af hårnålesving de sidste 4,5 mil ( ca 7 km ).

Langt om længe kunne jeg begynde at se toppen

Både i går og i dag var der flere muldyr træk, der bragte turister og forsyninger ned eller turister og affald op.

Knap 3 km fra toppen stod denne ranger på en skyggeplet. Hans job var at rådgive eller eventuelt standse folk der var på vej ned og som måske manglede vand og viden om afstande. Hans råd var at 1 time ned betyder 2 timer op. Måske lidt overdrevet.
Heldigvis var det ikke så varmt i dag, kun 25-30 det kunne nemt have været 40 og så havde min tur jo været en helt anden snak.

Endelig kl. 13, efter 7,5 timer,  stod jeg på toppen ved stiens start.
På trætte ben efter 22 km og 1300 højdemeter stod jeg og kiggede ned. Min drøm var gået i opfyldelse og jeg var ikke blevet skuffet.

I morgen går turen tilbage til Las Vegas og måske får i et par glimt at lys showet ellers er næste gang Cuenca i Ecuador.