Efter at pigerne var gået op til sikkerheds check tog jeg med taxa ud til busterminalen for at køre hele natten til den lille by Huaraz.
Der skulle jeg ud på det berømte Santa Cruz trek, en 4 dages tur som ifølge min agent kunne laves om til en 3 dages tur. Men der var mange overraskelser i vente.
Efter en nat med elendig søvn var min bus var fremme ved 8 tiden, 1 time forsinket, så jeg blev nærmest hevet ud af bussen og smidt ind i en taxa, for at indhente de andre, der allerede var kørt. Jeg blev forsikret om at jeg nok skulle være nede igen 3. dags aften, jeg skulle jo nå et fly.
Da vi nåede de andre var det straks over i en ny bus. Stadig ingen tid til morgenmad. Efter en god time var vi fremme ved starten. Her blev vores rygsække læsset på 4 æsler sammen med mad, telte og soveposer.
Så gik det ellers opad gennem en dyb dal langs en brusende flod. Og det gik bare opad og opad. Ved en pause gik det op for mig, at guiden ikke havde hørt at jeg kun var på en 3 dages tur alle de 5 andre var på en 4 dages tur. For at klare det på 3 dage skulle jeg 3. dagen gå alene med af en 30 km lang nedstigning med al min oppakning på ryggen, æslerne skulle jo videre med de andre.
Æslerne var jo gået forbi med min rygsæk så jeg blev enig med guiden om at fortsætte til første lejrplads.
Den lå på en flodslette, noget større end denne. Der var knap 15 km derop og med ca. 800 m stigning men vi var noget over 3000 m. Det var min hidtil hårdeste prøvelse, jeg var langt bagefter de andre og kunne dårligt slæbe mig det sidste stykke.
Det var ellers som på inka stien, dog var maden ikke så flot serveret og teltene lidt dårlige. Men sandfluerne var også her. Deres bid varer ca 2 uger og klør af h.. til. Så nu er benene igen fulde af deres bid.
Havde jeg været i tvivl, så var jeg det ikke da jeg kom i mål. I går morges tog jeg så mine 15 kg på nakken og gik ned igen mens de andre fortsatte. Helt ærlig tror jeg ikke jeg kunne have klaret dag 2, lige så langt og højere op. Det blev en lang og streng nedtur, de 15 km tog 5 timer, der var dog tid til at nyde nogle af de flotte vandfald.
Så gik det med privat taxa, sammen med et utal af lokale, og bus tilbage til Huaraz.
Der opsøgte jeg så tur arrangøren for at skælde ud. Men det var ikke dem, det var agenten i Lima og en freelancer i Huarez, der havde klokket i det. Dem jeg talte med sagde altid at det krævede en ekstrem god kondition at klare det på 3 dage. Per kulance ville de give mig en gratis heldags tur ud til en gletsjer. Den var jeg så på i dag.
På vej mod gletsjeren stoppede vi blandt andet ved en af disse mærkelige blomster. De hedder Puya. Efter 30 år er de en stor rund kugle af stikkende blade. Resterne af disse ses forneden. Bemærk personen nederst til venstre. Efter 40-100 år har de dannet den lange spids, som kan være op til 15 m i spidsen. Ret speciel.
Oppe ved gletsjeren mødte vi dette skilt. Ved at zoome/klikke kan i se hvor langt den var nede i 1970.
Efter ca 2,5 km vandring var vi helt oppe ved gletcher kanten. Trods nedsmeltning stadig et storslået syn.
Og hvad er mere passende at slutte min Syd Amerika tur af med, end et billede med mig foran den flotte gletsjer. På samme måde som min Italiens tur sidste år sluttede foran gletsjeren på Gross Glockner, den var dog et meget sørgeligt syn.
I morgen sætter jeg mig i flyveren til Canada. Fætter Mogens har nok ikke wifi, så måske er næste og sidste indslag fra Søften, men jeg skal nok slutte af med et billede eller 2 fra Niagara vandfaldet.
Hej Ole ja du overrasker os gang på gang men hvor var det dog igen nogle dejlige billeder og en fantastisk tur som det sidste i syd Amerika Også en tur vor du nåede din egen grænse hvad din krop kunne præstere Men bravo at du klarede den og så den lange tur ned alene mand Og alligevel tager du på endnu en tur næste dag Håber du får hvilet lidt på turen på vej Mogens inden i to skal opleve noget sammen hils familien og god tur hjem KH Jørgen og Søster. Den 30/11/2014 kl. 05.25 skrev Ole’s Blog :
> >
Hej søster Jeg skulle jo ned, der var et fly jeg skulle nå, så det var ingen kære mor. Næste dag var jo afslapning i en bus, med en lille 2,5 km vandretur op til gletcheren og ned igen. Ren afslapning Sidder i lufthavnen i Lima og venter på mit fly Hils omkring dig. Jeg skal nok hilse Mogens fra dig og Hanne. Mkh Ole