Fredag kørte vi op til Jiuzhai naturpark i vores bus. Der skulle vi have 2 overnatninger og se på parken.
Der var 3-400 km og den første del var hel traditionel bjergkørsel op til et pas i 3400 m højde
Da det gik nedad skiftede vejen karakter. Der var så mange små sten, der var faldet ned, at de lå i driver langs vejen og enkelte steder tilmed på vejen så der var kørespor. Oveni var der enkelte steder lidt sne.
Nå vi var fremme midt på eftermiddagen og fik den første tur i parken på egen hånd. Det var det samme hele dagen i dag.
Det er en eventyrlig flot park, der ligger i en ca 30 km lang Y-dal, med hundredvis af vandfald og søer, der har de mest flotte blå og grønne farver.
Parken lukker kl 6, men allerede ved 3 tiden begynder de fra den høje ende at genne folk ud, som om vi var kvæg.
Nå, i morgen er det slut så kører vi ned til vores cykler, og på mandag kalder de lange veje igen

Hej Far.
Sikker en smuk sø, det må have været en helt vildt skøn tur i den naturpark. Jeg håber i har fået hvilet benene og er klar til cyklen igen i dag.
Knus Louise