Kondoolka

Det viste sig så at farmen ikke er helt isoleret. Der er internet og ikke mindst, så har de et lille lokalt wifi net.
Men det er langt ude, 230 km, heraf de sidste 130 km på grusvej af blandet kvalitet. Kondoolka ligger et område med store saltsøer, hvor de henter deres eget salt når søerne tørrer ud.
Det betyder at grundvandet er salt og kan ikke drikkes. D.v.s. deres får kan, vi andre drikker regnvand, som kommer fra husenes tagnedløb og opbevares i store tanke.

Her er husets forside. Som det måske kan ses, er det en alt-ligger-hvor-vi-sidst-brugte-det have.  Lige foran bilen til højre for tønden ligger der et helt fåre skelet til hundene. I venstre side står den motorcykel jeg kørte, da jeg første dag fik en lille rundtur.

Søndag regnede det,  så det blev en slags hviledag, fordi vejene bliver ødelagt af kørsel når de er våde.

Mandag, i dag, blev så min første arbejdsdag.  Gamle Bob og mig blev sendt ud på en 5 km lang vej for at trække gamle rustne hegnspæle op med denne traktor.  Vi nåede langt fra det hele,  så jeg ved, hvad jeg skal lave i morgen.

Efter 3 dage og ikke skyggen af en øl var jeg begyndt at revidere mit syn på australierne. David, husbond,  havde mange gange drukket lidt af en cola og så topppet op med rom uden at byde vi andre. Men så pludselig ved aften hyggen på terrassen før maden fik vi pludselig 2 øl.

Her er vi så David,  gamle Bob og fruen selv i køkkenet, der er under kraftig ombygning, ved aftensmaden ( rugbrød med  pålæg og ost ).

Og her i skrivende stund dumpede så den tredje øl ned i skødet på mig.

Mere om farmen og fårene næste gang.

Bogmærk Permalink.

2 svar til Kondoolka

  1. Hanne siger:

    Nej desværre ingen billeder endnu trods dine gentagne forsøg.
    Nej jeg ved godt det ” vinter” men du arbejder dig vel til varmen.

  2. abuole siger:

    Jeg Jeg håber billederne kommer Det er nu ikke specielt varmt, vi er jo i det der svarer til oktober Mkh Ole

    Jeg er p.t. ude at rejse og kan kun kontaktes på mail abuole@hotmail.com Jeg er hjemme igen d. 12 juni

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *