Onsdag morgen kl. 2:00 blev jeg hentet af Anna og efter at havde samlet Karen op i Ry gik det mod Billund hvor vi var ca. 3:30
Kl. 4 var vi checket ind og så bare vente til klokken blev 6, hvor vi lettede mod Amsterdam. Efter et par timer i Amsterdam satte vi kursen mod New York, hvor vi landede ca. 12:30 lokal tid, 17:30 dansk tid. Og efter yderligere en god times tid var vi på vores hotel. I alt 16,5 time på farten.
Da vi først kunne checke ind kl. 16 gik vi en tur i området, før vi fik vores værelse, Vi bor så på verdens mindste dobbelt værelse, dog med eget bad. Koldt bad i går og varmt bad i dag.
Efter aftensmaden gik vi en tur i Cental Park, den store park midt på Manhattan. Den er flot, ikke friseret men velholdt. Mange mennesker og også egern, ænder og sågar vaskebjørne.
Men overalt hvor vi ser op, er der høje huse og skyskrabere. Denne tynde af slagsen, dominerede den sydlige ende.
Vi gik tidlig til ro for vi skulle tidlig op Torsdag morgen.
Morgenmads damen var forsinket, så det var et magert morgenmåltid vi startede dagen på men kl. lidt over 8 sad vi i bus M5, som kørte os hele vejen ned gennem den sydlige del af Manchetten: Broadway, 5. avenue og til sidst Broadway igen.
Vi var ved Battery Park før tiden, men betød ikke noget, vi gik straks om bord i færgen der sejlede os ud til Firhedsgudinden. Billedet er fra sejladsen og vi ser frihedsgudinden og den sydlige del af Manhattan med det nye Word Trade Center tårn 1 der rager op.
Det var en stor oplevelse at se frihedsgudinden, vi kunne ikke komme op i kronen, med kun op i soklen, hvor vi så en spændende udstilling om byggeriet.
På vejen tilbage var vi inde på Ellis Island, den gamle modtager station for indvandrerne. Det var interessant men lidt skuffende, det var mest fotos og meget lidt autencitet, da det hele er restaureret efter mange års forfald.
Så gik turen til fods til det nærliggende World Trade center med det imponerende tårn 1. Tårn 7 er også færdigt men man bygger stadig på tårnene 3 og 4.
Vi var nede i museet der ligger helt nede i 4 underetage af de 2 gamle tårne. Det var helt overvældende: Forvredne jerndrager, gamle fundamenter, tusindvis af fotos, videoklip og en masse ting af alle slags. Det var en overvældende mængde af informationer.
Selve mindesmærket, er meget specielt, det er 2 ens firkantede bassiner, et for hvert af de 2 tårne.
På rækværket står navnene på de døde. Der kommer vand op af ”jorden” løber over kanten ned af siderne til bunden, hvor det så løber ind til midten og forsvinder i et hul. Meget flot og imponerende.
Som afslutningen gik vi tværs over Manhattan, gennem en skuffende Wall street og over til østsiden for at se den gamle flotte Brooklyn bridge. New Yorks første hængebro.
På vejen hjem prøvede vi kræfter med undergrundsbanen, det kostede os 4 klip inden vi begge slap ind, og en del spekulationer inden vi fandt det rigtige tog hjem.
Fredag morgen, i dag, tog vi den med ro. Morgenmads damen var kommet og vi fik et udmærket morgenmåltid, inden vi på gåben gik sydpå gennem Cental Park og 7. avenue
Første stop var Times Square hvor vi længe sad og beundrede det imponerende lysshow hele vejen rundt og det myldrende liv.
Så gik turen ned af Broadway med kurs mod Empire state building.
Heldigvis var køerne mindre end forventet. Men køer var der. Ved security check, ved første elevator op til 80 etage og ved den sidste elevator op til 86, som var det højeste vi kom op. Og ned var der kø i toppen til elevatoren ned til 80 og igen fra 80 og ned til jorden.
Men det var ventetiden værd, og selvom det var lidt diset, var det et imponerende syn at kigge ud over New York.
Billedet viser det sydlige Manhattan med World Trade center tårnet, Frihedsgudinden og Ellis Island fra venstre mod højre.
Vel ned på jorden igen gik igen over til East River men denne gang for at se FN’s hovedkvarteret. Igen havnede vi i en kø, lige i solen, men ind kom vi. På billedet er køen væk og flagene taget ned, da det blev taget efter vi kom ud.
Selvom vi kun så forhallen og mødesalen, gennem et vindue, var det et mindeværdigt besøg på historisk grund, en international plet midt i New York. Vi sluttede med kop FN kaffe.
Så en sidste travetur gennem gaderne, med et glimt af en flot Chrysler bygning, inden vi igen vovede os ned i undergrunden. Denne gang uden problemer.
I morgen får vi vores bil og så starter den rigtige tur med Washington som første mål.





Hej Far og Karen
Så er I, i gang – det er en fornøjelse. Ihhh New York det er altså på min top liste over storbyer jeg har besøgt.
Godt og høre i har haft nogen gode dage der.
Knus
Hej far og Karen
Godt og hør fra Jer. Der er nogen der er en del misundelig på Jer, når vi sidder og ser alle billederne, af dette fede by, lyder også som om du var lidt imponeret far, selv om du altid, har sagt, det ikke rigtig var noget for dig. Jeg håber I får en ordentlig bil, at køre i, når I nu skal ud og køre så langt. Det bliver spændende, at høre hvad i oplever næsten, vil glæde mig til at se billeder af, Lincoln Memorial, synes altid det har set imponerende ud. Så forsat god tur og hyg Jer.
Knus Sanne
Hej Ole og Karen!! Jamen dog all det der allerede er oplevet, og store indtryk på de respektive steder . Det lover godt for den spændende blogside vi er mange der glæder os over . Vh Hanne
Kære Karen og Ole Så er den store rejse startet og godt. begyndt jeg glæder mig på jeres og egne veje da jeg føler at jeg på en måde er med. Så lad os komme afsted. God tur KH Søster.
Den 22/08/2015 kl. 03.59 skrev Ole’s Blog :
> >