Farvel til en doven vinter
Gå på stier fra Aarhus til Tilst på så lidt landevej som overhovedet muligt, var en dfordringen jeg gav mig selv.
Det har været en vinter uden de lange ture, men undskyldninger er der selvfølgelig nok af. Jeg har haft lidt bøvl med venstre fod, nedsunken mellemfod, og skal gå med indlæg, dog uden de store gener. I januar fik jeg så corona dog uden gener men påvist.
Rutekortet for vandringen
Nu skulle benet prøves her sidst i Januar. Jeg skulle til Aarhus i andet ærinde og tog bussen. Jeg startede min udfordring ved Dok1 ved Aarhus ås udløb i havnen.
Starten: Dok1
Dok1 det nye bibliotek og kultur hus
Planen var at følge Aarhus å af diverse stier til Brabrand kirke. I starten var det selvfølgelig fortove, på kanten af åen, i det centrale Aarhus. Men allerede efter 1,4 km starter stien, som kan følges hele vejen ud til Brabrand sø. Billedet af Dok1 foran åen er hentet på nettet.
Der er markeret nogle punkter på kortet som den gamle “sure” mand vil kommentere.
Punkt 1: Kunsten i åen
Den uforståelig kunst ved Aarhus å
Allerede fra starten af stien mødte jeg dette kunstværk, som der er 3 versioner af på den næste km. Jeg håber i klikker på billedet og læser beskrivelsen af værket. Måske er i klogere end mig, for jeg fatter ikke en meter af det.
Punkt 2: De 3 broer
De 3 broer, der burde hedde de 4 broer
Efter yderligere et par km kom jeg til de 3 broer, som stedet hedder. Selvom det måske burde hedde de 4 broer, stien løber nemlig på lang bro, midt i og på langs af åen, og krydser ind under 3 jernbanebroer for togene, der kører ind og ud af Aarhus i diverse retninger.
Også dette ikke særligt gode billede er hentet på nettet., jeg havde nemlig at tage et billede
Punkt 3 : Det, engang, oversvømmede hus
Det engang oversvømmede hus
Turen forsatte ud i åbne område ved Brabrand sø. Det var en virkelig blæsende, til tider storm agtig og kold dag på dette stykke. Men midt på dette åbne område, kort før Brabrand kirke, ligger dette smukke gamle hus.
Tilbage i firserne og halvfemserne, før man fik renset op i åen under i Aarhusianske broer, var dette hus jævnligt oversvømmet i vintre med med megen sne og regn.
Punkt 4: Brabrand kirke
Brabrand kirke troner på sin lille bakke
Efter 12 km mødte jeg så Brabrand kirke der ligger på en lille bakke tæt ved søen, og da klokken nu var 12, var det tid til en frokostpause. Så på en bænk på kirkegården kunne jeg nyde min medbragte mad og en pilsner med en flot udsigt over søen.
Brabrand sø set fra Brabrand kirkegård
Men nu skulle der til at tænkes, skulle jeg gå hele vejen på stier i gennem Danmarks største grundejerforening, Skjoldhøj parken, eller skulle jeg gå gennem True skov, hvor jeg skulle gå de sidste km. på landevej. Jeg valgte det sidste for jeg skulle forbi punkt 6.
Punkt 5: Huleby
Den hemmelige Huleby
Fra kirken måtte jeg med skam at melde følge gaderne i Brabrand ca. 800 m til jeg ramte et stisystem i en ny bydel nord for Brabrand. Men kort efter kom jeg ind i den nyplantede True skov, og kort efter igen kom jeg til punktet hvor den alternative rute gik til højre.
Midt i den ny skov faldt jeg så over, den for mig ukendte, Huleby. Det siger lidt om forandringen i vort liv. Da jeg var barn, byggede vi en hule i skoven, hvis havde lyst, men her er det institualiseret af Miljø og Fødevare ministeriets naturstyrelse. Værsgo børn her må i bygge en hule. Jeg må dog erkende, at jeg rundt omkring på mine ture også møder ulovlige huler lavet af friske børn
Punkt 6: Vinterens hjerte
Rønnaus dejlige Vinterens Hjerte
Jeg nød den nye skov, som er en del af Aarhus kommunes planer om skov hele vejen rundt om Aarhus. Og endelig kom jeg til mit favorit sted i True skov, Vinterens hjerte, Jørn Rønnaus dejlige skulptur, med den blanke top med de sammenslyngede hjerter
Jeg vil ikke komme tilbage og spøge, hvis pigerne vælger at strø min aske her ved denne sten.
Slutningen: Tilst Kirke
Så var der ikke flere punkter på min rute, der på den sidste del går rundt om svæve flyve banen, hvor man kan være heldig at se flyverne lette og lande på en god svæve flyve dag.
Tilst kirke, gammel og ny
Som sagt var de sidste km på landevej, men efter godt 18 stod jeg så foran Tilst kirke og betragtede den flotte og diskrete tilbygning med toiletter og div opholdsrum.
Det var så mit bud på at gå på stier fra Aarhus til Tilst
Sanne var ikke hjemme men Michael gav en kop kaffe
P.S. Og bonus
Da jeg jo ikke bor i Tilst og min bil stod i Søften, så fik jeg en lille bonus gevinst. Jeg fik lov at gå 6 km mere, se den lille blå streg i toppen af billedet, den går til Søften
Så alt i alt 24 km, som de corona ramte muskler og en nedsunkne mellem holdt til i fin stil, og så gik den dag da med det. Og som sædvanlig kan i se ruten i detaljer på mit vandrekort , hvor alle andre ruter jeg har skrevet om også kan se.
Altså, gode onkel, den uforståelige kunst er enkel nok. Først og fremmest skal man bare se bort fra de klodsede gule stænger – undgå at læse den besynderlige tekst – så skal man abstrahere fra at åløbet kunne være et stykke natur, lukke øjnene og forestille sig man ser det hele, alle tre variationer, inde bag et vindue ovre i husene om aftenen hvor der måske er lys i det hvide rektangel (tror Louise har ret).
Du stod bare det forkerte sted
Hej Jan ( og Louise )
Hvad skulle en åndelig proletar, som jeg, dog gøre uden en nevø, som dig, og en datter, som Louise, til at forklare mig livets og især kunstens store gåder.
Jeres altid i hjertet
Onkel og far
Godt gået far og sikker en fin tur.
Kunst bliver man aldrig helt enige om, men jeg syntes nu det er meget fint, især når det bliver aften og der er lys i installation.
Måske vi skal have den tur som en trænings tur, sammen med Sanne og Anna, hvor vi stopper i Tilst.
Det med asken er noteret og gemt i hjertet.
Knus Louise
Louise
Tak for de gode ord
Far
Imponerende flot beskrivelse af en tur omkring Århus også flot at du på trods af en lidt dårlig fod har gået 24 km
Hilsen ole