Ry til Skanderborg – Miderste del af Silkeborg Aarhus

Lidt filosofiske betragtninger om mit helbred

Lad mig starte med at sige, at rygterne om at jeg står med det ene ben i graven er vildt overdrevne. Men nu er der jo sjældent røg uden brand, og det er da også rigtigt, at jeg går til behandling for både kræft i prostata og nyre.

Det er virkelig syret at jeg nu oplever det igen. Som barn, blev jeg via en urin prøve til skolelægen erklæret syg, og indlagt på Assens sygehus julen over. På trods af at jeg følte mig 100 % rask havde jeg åbenbart nyrebækken betændelse.

Nu sker det så igen, via en en rutinemæssig urin prøve ( dog efterfulgt af en stribe skanninger og undersøgelser ) er jeg igen blevet erklæret syg, selvom jeg føler mig 100 % rask, og det bliver jeg igen. Nå nok om det , bare en orientering, for at afklare evt spørgsmål til mit helbred

En opfølgning på 3 tidligere vandringer.

På en varm fredag, d. 5 august, bestemte jeg mig for at gå 3 og sidste etape af ruten fra Silkeborg til Aarhus.  Den 28 maj 2020 gik jeg fra Skanderborg til Aarhus, hvad jeg skrev om i et blogindlæg. Jeg har også tidligere gået fra Silkeborg til Ry, både nord og syd om Jul sø, uden at blogge.

Hele ruten er ca 80 km ( 23 – 29 – 31 regnet fra Silkeborg) , og den kan let deles i 3 da Arriva kører både til Arhus, Skanderborg, Ry og Silkeborg. Silkeborg – Ry er langt den flotteste del, især den syd om Julsø, der passerer Himmelbjerget. Det næst flotteste, og længste, er Skanderborg – Arhus, især skal fremhæves, den midterste del gennem Jeksen dalen. Den kedeligste del  er den jeg beskriver her Ry – Skanderborg

Fra Ry til Skanderborg, 29 varme kilometer.

Selv  om det er den mindst seværdige del af ruten så er den dog ikke helt uden interessante momenter.

Den første del går i gennem en flot skov vest for Gudensø og senere nord for Gudenåen som blev krydset da jeg nåede ud til Emborg vej, pkt nummer 1

Når man ser Gudenåen her, så forstår man godt den bliver kaldt Danmarks eneste flod.

Efter et kort stykke på landevej, kom jeg igen ind i en skov nu øst for Gudenåen og senere nord for Mossø. Det blev  det næsten frem til Øm kloster. punkt nummer 2

Dette er det udgravede kloster man ser, bygninger er for længst borte. Øm kloster blev grundlagt af cistencienser munke i 1172, og frem til 1561 var det en betydelig faktor i området

Grunden til klosterets placering lige her var, at munken Martin i 1172 kom forbi dette flade og sumpede område, som lå her mellem Mossø og Gudensø. Ved opmålinger fandt han en forskel i vandspejlet mellem de 2 søer.

Denne forskel kunne munkene bruge til vandforsyning til klosteret. Desuden blev der gravet en kanal mellem søerne, resterne ses her Det var en slags genvej, hvorved man sparede sejlads tid på Gudenåen, da den løber gennem begge søer.

Efter Øm gik turen stort set langs skovkanter og på markveje, men med flotte udkig over Mossø, punkt nummer 3, flere steder. Dette fortsatte næsten frem til Alken, kort efter billedet, hvor det gik helt galt. Resten af vejen til Skanderborg var på små asfalt veje.

Skanderborg musikfestival kaos

Da jeg nåede frem til Skanderborg sø og den gamle hovedvej Horsens Skanderborg, var jeg midt i Smukfest kaosset. Stedet kendes af alle som kommer på  Smukfest, for det er lige mellem Skanderborg skov og den nok så berømte lejrplads, Kærligheden. Efter et kort stykke i skoven langs søen var ruten blokeret af en anden lejrplads og festivalen. Der fik jeg en hyggelig snak og en bajer sammen 4 halvgamle fra Ballerup. Men så måtte jeg igennem skoven langs hegnet op den gamle hovedvej gennem skoven. Jeg blev antastet af flere vagter, de var åbenbart ikke vant til skovløbere på ydersiden af det kilometer lange hegn.

Skanderborgs små skæve eksistenser

Vel oppe på hovedvejen kom jeg kort efter til den flotte slotskirke i Skanderborg, men kort før stod denne rytter, Dronning Dagmars dreng. I Smukfestens navn var også han spærret inde, men jeg forcerede hegnet. I 1212 lå dronning Dagmar for døden i Ribe, og hun sendte sin dreng til Skanderborg med bud til sin mand Valdemar Sejr. Efter sigende var drengen den eneste der kunne følge kongen til Ribe, alle andre blev ladt bagud. Og i Skanderborg rider han endnu.

Slotskirken ligger smukt på en lille bakke ved siden af Skanderborg sø. I anledning af Smukfesten var kirken åben, og menighedsrådet server kaffe eller smagsprøver på en lokal øl.

Oppe i tårnet, som jeg blev lokket op i af en menigheds dame, sad en specialitet. Det var en anden dame, som malede ikoner, den slags malere er der vist ikke mange af. Hun havde det da også kun som hobby, et salg på 3-4 ikoner om året kan hun jo ikke leve af, som hun sagde.

Kort efter mødte jeg, en anden lidt skæv eksistens, denne pæne ældre herre. Da jeg roste hans flotte vogn, måtte han oplyse mig op, han ikke kørte med passagerer kun med bagage.

Epilog

For glade vandrer kan jeg kun anbefale Silkeborg – Aarhus, eller modsat. Det er 3, om ikke alle lige små, så dog lette etaper, godt afmærket, og så går det for det meste gennem noget af danmarks flotteste natur. Og som sagt logistikken er nem, Arriva klarer det hele med et smil, og i alle etapernes endepunkter, er der jo mulighed for overnatning.

Som sædvanlig kan ruterne ses i detaljer på mit vandrekort ved at følge linket, og så kan i zoome ind på ruterne.