Tog rejsen

Sidste dag i Xian cyklede Else og jeg om formiddagen rundt om den gamle bydel i en lang park, 14 km, der går hele byen rundt lige uden for murene. Vi var på forbudte veje og flere vogtere af parkens orden forsøgte at stoppe os. Det lykkedes kun for dem een gang.
Der var et mylder af liv af især pensionister der lavede alle former for motion. Det var en hyggelig tur i lunte tempo og med  ølpause.

Efterfølgende cyklede jeg ud til den lille Vildgås pagode. Den lå i en lille fredelig park med blomstrende træer. 2 gange har den været  jordskælvs ramt. Første gang revnede den lodret anden gang røg toppen af. Nu er den restaureret men har kun 14 etager.

17:30 næsten 2 timer før, heldigvis, startede så min alene rejse med bus til stationen. Der var sort af mennesker udenfor og der var kæmpe kø for at komme ind på stationen og også for at komme gennem securitycheck. Og i afgangshallen stof vi som sild i tønde foran portene med vores tognummer, mit L1002, skulle åbnes.

Hardsleeper kupeerne var åbne ud til gangen og med 2 styk 3 sengs køjer.
Konduktøren byttede min billet til et plastikkort. Den halve kinesiske hær var med og dem satte jeg i gang ved at spørge om hvad det kort var til. Og efter lang tid og involvering af 2 konduktører viste det sig at det gav mig ret til en  køje opgradering, mod betaling, som konduktøren fejlagtigt troede jeg ville have.
Klokken 22 blev lyset slukket, Godnat Ole. Jeg fik da også en rimelig nattesøvn. Ved 8 tiden kom konduktøren og tog mit plastikkort igen og jeg fik den eksakt samme billet tilbage,  som jeg dog ikke fik brug for.

På stationen fortalte en flink mand at jeg skulle tage bus 141 og for en sikkerheds skyld fulgte han mig helt ind i bussen.
Hvor skulle jeg af ? Jeg viste adressen til en mand og straks var alle igang og tilslut sagde en mand “Følg mig”. Efter lang tids kørsel stod han af og det gjorde jeg også. Han førte mig hen til en portvagt, der førte mig ned i parkerings kælder til en mand, der førte mig gennem en mørk trappe til en hall.
Granskning af papirer og diskussioner så gennem en ny mørk gang. Bingo,  jeg var ved receptionen.
Flinke mennesker de kinesere.

Jeg ligger nu i en kæmpe bred seng og Blogger på 11 sal med en blandet udsigt til flod,  skyskrabere og gammelt skrammel.