I mandag har vi hviledag. Formiddagen er gået med tøjvask, puslen med cyklen og nu at skrive blog.
Det er også fortjent efter i går. Vi skulle godt nok “kun” køre 74 km, men hvilke.
Vi startede i ca 1000 m og efter 21 km og den stejl opkørsel var vi oppe i 1600 m. Det var en hård tur op.
Her slappede vi af lidt inden den lange nedkørsel. Det var det flot vejr med solskin hele dagen, og derfor en rigtig flot udsigt.
Vi fik en rigtig imponerende nedkørsel og det gik så småt nedad lige til frokost.
Så manglede vi kun 24 km men med en 1500 m top på midten. Lavere men stejlere. Så der var ikke meget tilbage da vi stod på toppen. Heldigvis gik ned af bakke de sidste 12 km til Fengxian hvor vi hviler ud i dag.
Vi er den store sensation. Når vi går ud at spise slutter det altid med det store foto show. Ejer, tjenere og kokke vil fotografers med os. Vi bliver stoppet på gaden og bedt om foto sammen med dem.
Hvad mig angår så er de meget betaget af mine bare lår, enkelte rører endda ved dem, og når de hører jeg er 69 så griner de, klapper og sikker tommelfingeren i vejret.
Så her får vi alle sammen vores 5 minutters berømthed.
Selvom Nicolai er meget hemmelighedsfuld tror jeg vi snart er ude af bjergene. Xian, målbyen, ligger på en slette og vi har kun ca 400 km igen da vi allerede har kørt 800.
Vi er alle spændt på hvad tirsdag vil byde på.
