Uluru og Kings canyon

I går morges startede vi så med solopgang ved Uluru, som er aboriginal navnet for Ayers rock. Det var flot men lidt skuffende på grund af nogle lave skyer der skjulte solen en time lige da den stod op.

Del af Uluru

Så fik jeg 3 timer for mig selv til at gå rundt om Uluru, mens de andre pakkede vognen. Jeg havde lidt af et dilemma. Skulle jeg respektere aboriginals ønske om ikke at kravle på klippen eller skulle jeg gå rundt. Jeg valgte det sidste, så jeg slap for skuffelsen, da den var lukket på grund af vind.
Det var en rigtig flot tur med mange flotte scenerier som dette. Havde det ikke været for en million fluer i øjne, ører, næse og mund havde det vært perfekt.
Da jeg kom rundt var klippen åbnet, men jeg valgte at stå ved min beslutning og kravlede ikke op.

Gerd kørte i timevis

Så gik turen mod Kings canyon. Gert, den gamle langturschauffør, var uforstyrlig på den 270 km lange tur, som han har været hele tiden. Støt sidder han sådan time efter time på de lange øde veje.

Til morgen stod vi tidlig op og kørte til Kings canyon. Vi skulle gå en 6 km tur,  først op til syd siden og så hen lands kanten af denne dybe slugt.

Med flue net

Da vi krydsede over til nord siden gik vi et stykke tilbage i bunden til en lille sø, der kaldes paradisets have.
Der var den rene idyl og slet ingen fluer,  måske fordi Gert have købt fluenet til os dagen i forvejen.
Vi sluttede med at gå tilbage langs den sydlige kant.
En rigtig flot men lidt anstrengende tur.

Dagen sluttede med at vi kørte til Alice Springs, en bagatel af 470 km, en omvej på 140 for at undgå en elendig og støvet jordvej.
De næste 2 dage bliver vi vist her i Alice.