I år havde pigerne og jeg  valgt Vestkyststien, fra Bulbjerg til færgen på spidsen af Agger tange, til vores årlige pinse tur. Vi havde læst at den var 80-90 km, men da det kom til stykket var den godt 100, så vi havde sat 4 dage af til turen.  Turen i år var speciel idet Sanne også var med

De logistiske problemer

Der er en del logistiske problemer på en sådan vandring, nemlig transport i forbindelse med start og slut og så nok så væsentligt overnatning.

Vi skulle rejse med med offentlig transport. Udturen blev dog forenklet, da Michael meget dejligt kørte os til Ålborg, hvorfra vi tog bussen til Bulbjerg. Hjemrejsen blev lidt mere kompliceret, færge fra Agger tange til Thyborøn, så tog til Lemvig efterfulgt af bus til Struer. Vi sluttede af med tog og stod af i henholdsvis Hadsten, Hinnerup og Århus.

Overnatningen var ikke så nem, der er ikke så mange campingpladser, som man skulle. tro. Dem, der var, lå ikke lige, hvor vi kunne ønske os, af hensyn til dagsmarcher, så endte med denne løsning:Vi startede fredag aften på Bulbjerg camping, en plads der  helt klart havde set bedre dage, som det måske fremgår af billedet. Pladsen var lille, og vi boede i 2 uopvarmede hytter, der i følge lejrchefen “lige var blevet støvsuget”. Hytterne lugtede gammelt og lidt muggent, men vandet i toiletbygningen var varmt. Der fulgt 4 pilsner med i købet, det er vist det bedste, der kan siges om den plads.

Lørdag 31 km til en flot og ren hytte på Hanstholm camping, hvor den lokale fiskeforretning solgte “fish and chips”

Søndag  22 km til en lige så flot hytte på Nystrup camping i Klitmøller. Da vi var fremme fik vi sen frokost på en flot restaurant. Desværre måtte vi sige farvel til Sanne, der havde store problemer med sine fødder. Hun blev hentet på campingpladsen af Michael.

Den gamle redningsstation i Lyngby

Mandag igen en lang tur, 30 km til Lyngby, hvor vi skulle overnatte i den gamle redningsstationRedningsstation bestod af et stort uopvarmet rum, og det var koldt, med 4 dobbeltkøjer og et stort spisebord. Der var to gode og rigtig varme badeværelse, hvor vi kunne tørre sko og tøj.

Tirsdag blev lidt speciel, først 32 km til spidsen af Agger tange, dernæst færge til Thyborøn. Så 3 km vandring til Thyborøn hovedbanegård, et åbent trinbræ. Der ventetider både på færge og tog.

Turens landskaber

På lange stræk var terrænet meget ensformigt, åbent land bevokset med græs og små buske som er typisk for de lave landområder bag ved klitterne.Så i lange perioder var det denne udsigt vi havde, stien der løber foran.  Klitterne  og havet på højre hånd. Havet så vi ikke meget til, men det kunne hele tiden høres. Mellem Lidl strand og Hanstholm var der ca. 4 km hvor vi gik helt nede på stranden.Enkelt stræk gik dog gennem små skove og krat, så der kom lidt variation i landskabet.

Lidt højdepunkter på den lange vandring

Faktisk var der kun et par steder på Vestkyststien hvor vi var lidt højt og havde udsigt. Det første var selve Bulbjerg ved starten, hvor vi fik lidt ekstre højdemeter. Vi kunne ikke gå rundt langs klinten, så vi måtte op over toppen igen.Det andet var bakken bag ved Hanstholm, hvor den store tyske kanonstilling og de mange mindre bunkers er gravet ned.Det sidste sted var ved Bøgested Rende båke lidt nord for Nørre Vorupøre. Den er et meget flot eksempel på de karakteristiske båker, der står ned langs den jyske vestkyst. De giver minder om en tid, da havets folk måtte klare sig uden GPS, når de skulle navigere.Dette er udsigten fra foden af båken.

Den lange lange Agger tange.

Den mest trælske og trættende strækning var på Agger tange. På adskillige kilometre gik stien gennem løst og fint sand, som er virkelig besværligt at gå i. Måske spillede det også ind, at det var sidste dag, vi nærmede os de 100 km og vi kunne, i overført betydning, se enden på turen lige om hjørnet.

Af med skoene og ud i det kolde vand

Som det måske kan fornemmes af billederne, så vi praktisk talt ikke solen i de 4 dage vi gik, men det var til at leve med. Værre var det med vand, der var vand overalt i de lave områder, og derfor også på Vestkyststien mange steder. Især de sidste 2 dage også vand fra oven.

Tallene herunder refererer til kortet i toppen.

1: Her mellem Lild og Hanstholm skulle vi krydse en bæk der løb ud i stranden. Regnen have nok ikke gjort den mindre, så der måtte vi af med skoene for første gang.

2; Kort efter Klitmøller var der så meget vand i området, at vil valgte krydse terrænet for at komme ud på asfaltvejen. Det var nogle hundrede  meter, hvor vi næsten bogstaveligt hoppede fra tue til tue.Kort efter var vi igen ude på de små stier, hvor ruten var lagt mellem markerne, for at komme uden om en gård, tror jeg nok. Derefter gik der ikke længe før vi igen måtte have skoene af.Både ved 3 og 4 var det galt igen. Ved 3 havde jeg dog nået at få så våde sko, at jeg opgav  at tage dem af, og bare vadede igennem med skoene på. Billedet her er kort før Lodbjerg fyr, hvor vi allerede havde glædet os over at vand pjaskeriet var slut, men det var det bare ikke     :0(

Også Vestkyststien fik en ende.

Og således fik  de 105 km km på Vestkyststien da en ende. De var 4 kolde dage i  gråvejr, blæst og vand både for neden og fra oven.

Det var trods alt en god tur, men det skal slås helt fast, at det var ikke en afslappende vandring. Det var en tur med udfordringer, både af den en og den anden slags. Og en anden god gang med 4 varme sommerdage, og måske tid til et enkelt bad, vil det være en helt anden oplevelse

Vores rute på Vestkyststien  kan ses i detaljer på mit vandrekort ved at følge linket, der kan i zoome ind på ruterne,