Dartmoor naturpark

Jeg havde planlagt turene på Dartmoor, og hvor jeg skulle bo, men der gik ged i det, campingpladser der var for dyre, lukkede eller for dårlige, veje der var ensrettede eller spærret, så i de 3 dage jeg kørte på områdets smalle veje, var der en bestemt strækning jeg kørte ikke mindre end 5 gange i den ene eller den anden vej.

Nå søndag aften, på vej ud at spise, faldt jeg over dette hus. Sådan gør man herovre når to naboer i et dobbelthus ikke kan blive enige om farven.

Mandag skulle jeg så på min første tur ud på Dartmoor i nærheden Newbridge langs med floden Dart. Turen blev ca. 10 km men blot 265 m. stigning

Og det her er så New Bridge over floden Dart,

Den flotteste del fulgte Dr Blackall’s Drive, en vej han fik lavet, så hans invalide kone stadig kunne nyde turen på heden, her et kig ned i dalen til Dart.

Der lå også dette “lille” ensomme hus

Jeg fortsatte af vejen op til toppen af Mel Tor ( 346 m ) med denne udsigt.

Og så må jeg jo ikke glemme denne Dartmoor pony med lille føl

 I dag startede jeg tidlig på min anden hedetur omkring Dartmeet, der hedder sådan fordi her mødes ( meet ) de to floder East Dart og West Dart og bliver til floden Dart. En tur på 12 km men kun 150 m stigning

Kort efter start mødte jeg en lille granitstens bro over et lille tilløb

Næsten halvvejs kom jeg over en bakke hen mod denne flotte gård

Og lige nedenfor skulle jeg så krydse Øst Dart ved hjælp af disse trædesten. Heldigvis har det regnet meget mindre den sidste uges tid, for ellers havde de måske været oversvømmet.

Efter en tur hen af den lange lige vej over heden mødte jeg så West Dart, der løber nede i denne dal

Længere oppe af dalen ku’ jeg næsten ikke se floden for træer, men læg mærke til de høje tynde træer i venstre side.

For her var der en endnu længere trædestens passage. Og ved de 2 små spidse sten i midten var det nær gået galt, min sko gled, men jeg nåede at komme tørskoet over.

 På vej til den ny campingplads, slog jeg rekorden, jeg troede jeg havde prøvet de smalleste veje, men i dag var der nogle endnu smallere, sidespejlene slog mod bevoksningen uafbrudt. Men selvom jeg mødte flere biler end jeg plejer var det heldigvis ikke på de smalleste. Den længste var 3 km uden sideveje.

Og lige da jeg havde krydset denne ford, som englænderne kalder det, når de lader en vej gå gennem et vandløb, og skulle svinge til venstre, var vejen midlertidig ensrettet.

Men langt om længe, efter megen diskussion med min GPS, kom jeg da frem Hay Tor, denne imponerende klippeblok der stikker op af den grønne bakke.

Tæt ved var der, blandt flere, dette gamle granitbrud fra omkring 1820

Nu er det meget normalt, at man i sådanne tilfælde laver små jernbaner til at fragte stenene, det gjorde man også her. Man lavede ca. 16 km, men det specielle var at i stedet for jern skinner brugte man granit “skinner”

Med skiftespor og det hele

Hen på eftermiddagen kom jeg til Exeter, hvor jeg i morgen skal besøge de gamle underjordisk vandledninger.