9 september
Fredag morgen skulle jeg tidlig afsted, for jeg skulle køre langt, ikke til verdens ende som sidste år, men til Englands ende, Land’s end
Og på vejen skulle der jo traditionen tro være plads til et par besøg. Og det første gjaldt Clifton Suspension Bridge, Hængebroen i Clifton lige uden for Bristol. Broen spænder over Avon floden i 76 meters højde, den er fra 1884, og betegnes som en af Englands smukkeste. Broen er stadig i brug og passeres daglig, formedels 50 pence, af mange tusinde bilister. Og som det kan ses sker der en løbende vedligeholdelse ( klik på billedet )
Hængebroen i Clifton
Det er, som det ses her, ikke de traditionelle stålkabler der er anvendt, men faktisk 3 store kæder,oven over hinanden. Størrelsen ses i sammenligningen med manden. Han stod, som offer for en avis spøg, og ventede på en flydende ø af specielt lette sten. Den skulle komme fra arktis via Norge og London’s Ol
Kæderne og “aprilsnaren”
Næste stop var Clovely, på Cornwalls nordkyst, en gammel fiskerlandsby, der ejes af en privatmand. Der kan ikke køre biler i de smalle stejle gader, og man skal betale for at komme ind.
Byens stejle gade
Havnen ligger neden for byen, og i midten ses byens ældste hus
Havnen i Clovely
Og man skal op af en meget stejl del af den gade, som går gennem hele byen, Brostenene er runde strandsten og kan være glatte. I midten til højre ses en af de slæderne som man bruger til at fragte ting på.
Brostenene og en slæde
I gamle dage brugte man æsler, men dem har man nu kun for turisternes skyld.
Turistfotografering af æsler
Lørdag skulle jeg ud til Land’s End, så jeg snørede skoene. Turen skulle kun have været på 10-12 km men endte med at blive 18.
Land’s end turen
Lige neden for campingpladsen, lå White Sand bay, som er et af surfernes paradiser
Surfer stranden
Hen af stranden og gennem Sennen Cove videre af klipperne ud til Land’s End. Af sikkerhedshensyn kunne man ikke komme helt ud. Og lidt ude lå nogle klippeskær med et fyrtårn.
Her var der en slags cafe, med et spøjs navn. “Første og sidste hus”, og mon ikke hende her er nærmere sit sidste end sit første hvil.
Det første skal være det sidste
Nu var det så, at jeg synes, at kysten var så spændende, at jeg fortsatte i stedet for at gå hjem igen. Og der var rigtig mange flotte motiver
Klippe kysten
Jeg fortsatte om til denne bugt, Mill Bay. Her gik jeg så op i landet og direkte tværs over, næsten, til campingpladsen.
En lille gemt strand
Det direkte skyldtes at jeg, efter det lange vandrette stykke på kortet, havde set at der faktisk gik en af de mange footpaths (offentlige vandrestier) næsten direkte hjem. Nu havde jeg så valgt en meget dårlig en at benytte. Den første del var pløjet og harvet, så skulle jeg gennem en masse brændenæller ( bare ben selvfølgelig ), gennem højt græs og ned gennem dette sumpede krat.
Forsømt vandresti
Nu var det værste overstået, og næsten hjemme mødte jeg så dette lille Metodist kapel. Og venlig herre viste mig rundt og forklarede. De havde frivilligt moderniseret det og brugt 2 surf brædder som kors ( for at tiltrække de unge ) udenfor på gavlen. Flagene er de, som på stranden bruges til at markere, at mellem flagene er der sikkert at være ( her i guds hus )
Metodist kapellet ved Sennen Cove
Inde i kirken var der kors over alteret med løbelys omkring, trommesæt i hjørnet og overheadprojektor i loftet.
Moderne kirke indretning
Og så havde menigheden faktisk haft en gammel todækker bus, med 4 orkestre på skift, til at køre foran den olympiske flamme på dens 70 dages rundtur i stor Britanien. Turen startede i Land’s End, hvor flammen gik i land
I dag, søndag, skulle jeg så videre og startede med et besøg på St. Michaels Mount. Normalt kan man gå der ud ved ebbe, men det var flod da jeg kom, så det blev med denne vandtaxi. (De forstår at tage ved sådanne steder: Parkering 3£, båd ud 2£, Entre 7,5£, båd ind 2£, så alt ialt14,5£)
St. Michael’s Mount
De lokale, for der bor faktisk en 30-40 stykker, incl. dem på slottet, benytter denne bil/båd når det er efterår og vinter, og de små både er lagt op. Klikker man på billedet kan man se skruen under bilens bagende
Amfibie bilen
Men det var da også et flot gammelt slot, der lå oppe på toppen, her den store hal
Den store hal
Det var en krigerisk familie der ejede slottet, der derfor var fyldt med alle mulige våben og krigsgenstande. Et af de mere bizarre må det her have været. Nu er det godt nok tomt, men angiveligt har der været lidt af Napoleons hår, lidt af hans tøj og et portræt i de 3 firkanter i rammen nederst til højre
Napoleon souvenir
Lidt senere, på min vej, passerede jeg gennem det der bliver kaldt Cornwalls alper, et kæmpe “bjerg” område, der er bare det at “bjergene” skyldes en eller form for minedrift.
De kunstige alper
Lige før mit mål i den sydøstlige del af Dartmoor naturpark, var jeg forbi Postbridge Clapper Bridge, i 500 år fra det 13. til slutningen af det 18. århundrede var denne bro over floden Dart i brug. Den består af 4 granitblokke på 4.5 m og som hver vejer 8 tons.
Granitbroen ved Postbridge
Og så ku’ jeg ikke stå for det her skilt. De evindelige får skilte havde fået en drejning her på Dartmoor, idet fårene åbenbart er mere trætte her; “Der LIGGER får på vejen”
Trætte får
Så nu skal jeg ud på heden de næste par dage. Håber ikke jeg møder Baskerville’s hund ( Fra Sherlock Holmes for de uvidende staklers skyld )
Hej Ole!, selvfølgelig ved vi da alt om Baskerville’s hund, men tror ikke den går efter ældre ben, og der jo ikke meget kød på efter den runde du har haft i det engelske country.
Her og nu glæder vi os alle til den nye familiefest som foregår på lørdag, men vi kender jo alle hinande så det skal nok gå, og børnene falde hurtigt i snak og leg.
Bortset fra al det snak, så fortsætter du jo stadig jagten på en mængde nye oplevelser, og jeg syntes det fantastisk alt det du ved ell undersøger om de ting du møder.10 point for det..
Vi glæder os til at se dig igen..så indtil da kh Hanne
Hej far
Så fik jeg langt om længe gang i pcén, med Michael hjælp, den har ikke været helt sig selv, efter den fik bad i sodavand.
Ja man kan sige, at selv får kan blive trætte, og de ved vel ikke at de ligger på en vej.
Så var vi til 40 års fødselsdag hos Peter i lørdags, det var en god fest, rigtig god mad, og masser af drikkelse, og hyggelige mennesker. Vi var I deres have, i et telt, Hanne og Lotte stod i køkkenet. Vi var hjemme ved halv 5 tiden om morgen. Da jeg skulle pakke bil søndag, opdagede jeg så, at Michael var komme hjem, med den forkerte jakke, så var vi lige ude ved Trine og Peter og hente den, den anden jakke skulle vi så aflever i Århus. Så fik vi lige lidt, at drikke og snakket om festen, hyggeligt.
Så bliver det spændende, Inge og Svend Ove, har fået et bud på huset, til 2millioner, det har de takke ja til, så nu venter de på, om de stadig er intresseret. De har så været oppe og se på et rækkehus i Skjoldhøjpakken, Enøvænget. Det er på 80 kvm og grunden er på ca. 300 kvm. Så må vi se og de kan blive enige om prisen. Så næste gang, du høre fra mig, så har jeg forhåbenlig mere nyt.
Ellers er der ikke sket så meget, Simone har været syg, med lidt peber, og Sebastian har haft ondt i maven, med opkast og tynd mave. Men det var i weekenden, så det var svigermor der stod med det værste.
I morgen kommer Louise, kun skal lige se efter børnene, vi skal til forælder på skolen i ca. 2 timer. Så det er dejligt hun lige kan hjælpe, så vi begge to, kan få hils på de nye lære.
Nu vil jeg slutte for denne gang, ha´ det godt og pas på dig selv.
Forresten godt det ikke var mig der skulle spise den ret, har kun at sige ulækkert.
Knus Sanne