Brecon y Beacon + lidt bolcher

Som den opmærksomme læser vil se, er det samme kort som sidst, det er fordi jeg stadig er i Pencelli.

I går, onsdag, skulle jeg lige en smuttur, og for første gang i lange tider uden regn, på 6,5 km op langs en lille bæk for at se på nogle vandfald og så ned igen, på nettet stod der kun længden ud, så det blev 13 km

Turen startede med denne makabre spøg, en død ræv

Turen var ikke noget specielt, men her ved min frokostpause, kom jeg til mit første vandfald

Og ialt var der vel 20-30 større eller mindre vandfald.

Om aftenen gik jeg på jagt efter en pub. Der var ingen skilt på gaden men ved kanalen, der løb gennem byen, var der et skilt ved stien. Og lige ud for pubben fik jeg en snak med denne herre, der havde lejet en båd i 5 dage, og nu var ved at grille sin aftensmad.

Tusmørket var faldet på da jeg kom tilbage til pladsen, men alligevel fik jeg øje på dem. Fem overvågnings kameraer på campingpladsens gavl. Disse kameraer er overalt her i England.

I dag gjaldt det så Wales og syd Englands højeste bjerg, Pen Y Fan, 886 m. Turen var på 12 km men med nogle skrappe stigninger i alt 600 m plus lidt ned og op.

Og jeg ved ikke hvad der går galt, igen i dag skinnede solen. Og her er den første top jeg skulle over, Cribyn, 795 m, og bagved ses så Pen Y fan med sine 886 m. Bemærk stien lige op mod toppen

De sidste 400 m, af stien, før toppen af Cribyn steg det gennemsnitligt 34 %, og her et kig nedad fra toppen.

Dette panorama viser Pen Y Fan og højderyggen Cenf Cwm Llwmch ( een vokal ) som strækker sig til højre, og som jeg sku’ henad på hjemturen.

Den sidste lille km op til Pen Y Fan steg det ca 24%, men jeg kom da op på toppen

Kort efter jeg var kommet myldrede der til med folk. Så mange mennesker på en ganske almindelig torsdag

Nedturen var lidt ubehagelig på grund af de mange løse sten, men den ser mere stejl ud en den er

Hen over Cenf Cwm Llwmch højderyggen gik det raskt af sted uden de store stigninger.

Og til forandring fra de allestedsnærværende får, så var her løsgående heste.

Alt ialt en flot tur i strålende sol, og regnjakken på toppen var for vindens skyld, der var ingen regn i dag.

 

Inspireret af sidste indslag kommer der lidt bolcher.

Næsten oppe toppen lå denne trillebør, låst fast til en pæl. Hvem gider stjæle en trillebør på toppen af et bjerg?

Både i går og i dag kom jeg forbi kirken i Llanfrynych, en typisk engelsk landsby kirke.

Jeg blev nysgerrig og gik ind i kirken. Her hang der så et par klokkereb, vist meget almindeligt i de små kirker, så klokkerne kan betjenes nede fra.

Det specielle, synes jeg, var pladerne i baggrunden.

På den store står der: “Disse klokkereb er givet i kærlig erindring fra Robert Parry, kirke værge for denne kirke, og også hans kone Gwladys, som begge er døde” og så nogle årstal. På den lille står der: “Vær venlig ikke at rense denne plade” Alt det for et par reb?

Men landsbyen er speciel, der er et offentligt toilet drevet på frivillig basis, og så er der denne alternative bogbytte central i en nedlagt telefonboks. ( Altså en til der ikke funker )

I går cyklede jeg derhen, og jeg forundres stadig over de smalle veje. I dag kom jeg så forbi i bilen, og sidespejlene rørte bevoksning i begge sider, jeg ku’ vist dårlig åbne dørene.

Som afslutning, og af gode grunde ingen billeder, da jeg ikke har kunnet stoppe. Her er mange veje, motortrafikveje vel, men lavet som motorveje, 2 baner, midterrabat, 112 km/time ( 70 miles ). Men så pludselig udkørsel fra en gård eller et hus, eller skilte med krydsende fodgænger ( fra deres mange vandrestier ), men allermest mærkeligt pludselig er der en rundkørsel, godt nok en stor en med 2 spor, og så, på den anden side, fortsætter “motorvejen”

Ja, de er skøre de englændere.

Og så sluttede denne udmærkede dag af med faggots, en traditionel kødbolle ret i Wales og Midland, men variation fra sted til sted. Disse var af hakket kød, lever og nyrer fra lam, ret krydret og med sovs, kartofler og grønsager, og dertil en pint af Sommerset cider. Velbekomme, det smagte godt

 

I morgen går det videre til Cornwall, ud til Landsend, Englands vestligste punkt.