Ja så kom jeg til Gambia igen. Bortset fra en mellemlanding i Bruxelles istedet for i Casablanca, var det samme rejse, blot et andet tidspunkt. Så nysgerrig henvises til sidste års blog.
Jeg har store problemer med internettet så dette bliver uden de planlagte billeder og så må vi se om jeg skriver mere.
Jeg fik ikke tid til at falde til, før festlighederne startede med en navngivning hos Kalifas bror, en af mange, faktisk føler jeg, at en stor del af byen tilhører Kaliffas klan, Kanteh klanen.
Til festen møder man op, kommer og går, mænd og kvinder sidder hver for sig og der bydes på sød risengrød i store fade som man spiser direkte af
På et tidspunkt samledes mændene på et tæppe i skyggen, og der blev omdelt cola nødder ???. Jeg troede man holdt en slags bøn. Det var det sådan set også, for det var selve navngivningen, uden hverken mor eller barn var til stede. Og så var det meningen, at man skulle spise den rituelle colanød og ønske barnet lykke til. Det opdagede jeg så ikke, fik det først fortalt da ceremonien var slut.
Nå men lammet blev da slagtet og pillet i små stykker. Fisk blev stegt i olie og kødet blev pillet af og blev knus i en morter med kogte grønsager og krydderier. Så blev kødet stegt i olie kom i til en slags sammenkogt ret, tror jeg nok. Det blev serveret ovenpå kogt ris i store fade som man sad rundt om og guffede i sig.
Der var hyret 3 damer, der gik rundt og sang og samlede penge ind.
Moderen blev senere majet ud til den store Guldmedalje, og gik så ud og viste det en uge gamle barn frem. De 3 damer sang for hende og smed de indsamlede penge på et tæppe, hvor moderen samlede dem op.
En festlig dag med mange mennesker.
Den 30. drog en masse mennesker til Sindian i Senegal, 8 i Kalifas bil og 2 minibusser proppet til bristepunktet, et par enkelte unge hang uden på.
Der var over 100 km med en masse politi kontrol i Senegal. Undervejs samlede vi en af Gambias førende kunstner, Jaliba Luyateh op, han skulle med. Den sidste time var af grusvej ud midt i ingenting ( efter danske begreber )
Sidst på eftermiddagen skulle vi officielt indvi et flaskehus bygget, til dels af gamle plastikflaskee, i samarbejde mellem Young People, Without Border og deres senegalske søster organisation, COPI.
Jeg havde lånt en kaftan af Kaliffa og sad sammen med alle pingerne på første række, lige ved siden af den store Jaliba. Der blev holdt endeløse taler, Jeg skulle også tale på vegne af Børn Uden Grænser og overrække en pengegave der allerede var sat ind på en konto. Så kom der optog af dansende og syngende indfødte, med bl. andet, den sorte gris, en sammekrøbet figur i en utrer dragt. Og så var det slut, og jeg sad der med min tale.
Jeg troede ikke du var klar, sagde Kaliffa, så du afleverer talen til et møde i morgen. I morgen tænkte jeg, jeg troede det var en en dages tur, så jeg havde hverken tandbørste eller skiftetøj med.
Om aften var der dansant i skolegården, med Jaliba og hans orkester, der skulle samles penge ind og alle de lokale, en 5-600, havde købt billet. Sent på aftenen kom de så, byens store fruer, gående gennem den fyldte skolegård frem til første række.
Nu kan du holde din tale siger Kalifa så, et held jeg havde den i lommen, og så mig op på scenen for at tale til folket.
Senere blev der danset videre på livet løs, også af Fruerne, man blev ved til 3-4 tiden, men da var jeg for længst gået i seng.
Nytårsaftensdag skulle vi hjem troede jeg. Men spidserne, Kaliffa og COPI’s formand Gassama med flere, havde lige et rivegilde, overskuddet blev vist til et underskud. Hjemrejsen blev udsat til nytårsdag
Så nytårsaften mellem kl. 12 dansk tid og kl. 12 gambisk tid sad jeg, i mine ikke helt rene underbukser og uden at havde børstet tænder i 2 døgn, og spiste middag med Kaliffa og Gasama. Menuen var ris, kylling stykker og salat i et stort fad, hertil flutes. Det hele spist med fingrene.
Jeg så et par forkølede små raketter, fik en kop kaffe, og så så vi video fra dansanten på en PC
Godt nytår alle sammen !
Her er store problemer her nede, manglende strøm, manglende/dårlig internet forbindelse.
Måske det lykkes at sende dette indlæg
Ellers tager vi den derfra
Hej.
Jo, 7 9 13, så har jeg aldrig maveproblemer. Og den statistik må jo gerne holde
Mkh
Hej igen ,vores lille søster har fundet det til mig . Jeg havde prøvet men jeg kan ikke huske hvordan, da jeg har gjordt det før . Nå godt jeg har så klåge søskende . Kh søster.
Sendt fra min iPad
> Den 5. jan. 2017 kl. 12.38 skrev Ole’s Blog : > > >