De første par uger

Ja så prøver jeg igen, billeder har jeg dog opgivet. Måske lægger jeg nogle på når jeg kommer hjem, hvis der er nogen der synes, det er en god ide.

Den første arbejdsuge er gået med diverse ting, men det primære er at vi har fået ryddet nogle træer, der hvor der skal bygges et lille redskabs og lager hus. Grunden er en stor have hvor de unge mennesker selv skal dyrke diverse grønsager.

Arkitekten Alhagie og jeg fik sat grunden af på afrikansk vis, Der blev en pæl i hver hjørne og trukket en snor, her skal huset være. Fundamentets bredde svare til en bloks længde, så vi placerede nogle blokke i fundamentets forlængelse, og trak en snor på hver side af blokkene, det var markeringen af fundamentet. Så blev pælene fjernet og de unge gik i gang med hakke og spade, 50 cm ned i det laveste hjørne.

På øjemål bestemte jeg så hvor langt der skulle ned i det højeste for at være i vatter.

I mandags nivellerede jeg så ud med en vandslange og satte en pæl, med top 1 m over fundament, i hver hjørne, der skulle så graves 5 cm, mere af den høje ende. Hvilket jeg sagde til de unge inden jeg tog på 2 dages udflugt, som jeg kommer tilbage til.

Men for at gøre huset færdigt, så var det smart at tage afsted mens de støbte, så slap jeg for at diskutere deres overmåde brug af vand i betonen, vores evige stridspunkt. Onsdag eftermiddag, da jeg var tilbage, var murene allerede over halvejs og i dag er de færdige til topstøbning.

Ud af 2 krydsfiner plader har jeg i dag forberedt plader til søjle og bjælkestøbning.

Ind i mellem har jeg lavet et hængestativ til skrædder værkstedet og en slags klædeskab med hylder til Kuntah, den gamle mand, begge dele efter det forhåndenværende søms princip.

Det mest spændende er dog en cykeltrailer, af forhånden værende træ og plader, som jeg er i gang med. Jeg har købt 2 små cykelhjul, som nu skal monteres. Og så mangler jeg en trækstang og en befæstning til cyklen, som svejsemanden skal i gang med.

Jeg er virkelig spændt på hvad de lokale vil sige til traileren. Den er simpel så der er basis for at de selv kan lave flere.

Hvad det sociale angår så har jeg været til endnu en navngivningsdag, denne gang hos 2 brødre med hver sit barn. Jeg opdagede heller ikke denne gang, præcis hvornår velsignelsen fandt sted. Det var en stor begivenhed, der blev skønnet at mere end 1000 var ind over.

Maden, der blev fingerspist, var lavet af husets eget brøndvand, og det var lige ved at slå min mave ud, det rumlede lidt i den. så for en sikkerheds skyld tog jeg en Imoden pille.

I mandags var der stor afskedsreception for Sarah, ung pige, halvt syrer, og gift med en Gambianer. Hun havde været her siden september, og undervist i EDB. Der blev holdt op til mange taler, serveret lokale snacks, kogt i olie, serveret sodavand, gambisk te og varm let krydret mælk, de sidste 2 i små glas. Til sidst fik Sarah et diplom. Gad vide hvad der venter mig, jeg er her godt nok kun i 5 uger, mod hendes 5 måneder.

Tilbage til min udflugt. Tidlig tirsdag morgen blev jeg hentet af Kalifas bror, “Vi har samme far” siger Tijan, som han heder. Vi skulle køre 130 km op langs Gambia floden i hans gamle taxa, han er både taxachaufør og fugleguide.

Kort før mål tog vi en 10 km omvej ind til et miserabelt naturcenter i en nationalpark. Der gik vi et par hundrede meter og stod så ved et kunstigt vandhul hvor en flok bavianer holdt til. Vi stod i et lille hus, uden bagside ret tæt på. Nu er Tijan en stor spøgefugl, så jeg ved ikke om det var til ære for mig at han var lidt nervøs for en stor han.

Det var Tijan, der ved den første navngivning, fremturede med at ville have mig med ud i bushen, fordi “Blod fra en hvid dansker kan kurere mit sår”, som han havde på foden.

Fremme i lejren gik vi en lille eftermiddagstur, så en del fugle, og et par enkelte aber. Starten på den meget benyttede sti, startede med at gå hen over ca 20 * 50 m2 losseplads.

Tirsdag skulle vi på en sejlads over floden og ind i mangroverne, en tur der blev næsten 20 km lang. Hen over floden hvor vi havde fart på silede vandet ind af samlingerne, der var tætnet med en gummislange, der sømmet over samlingerne og ned i brædderne i hver side.

Det var en flot tur, vandet, der er salt, var ca. 1 m under daglige vande, nogen steder åbne områder, andre steder snævert med mangrover.

Der var mange fugle især de små sandpibere og forskellige hejrer, hvide, sorte og grå. Der var også mange skarver af forskellig slags. De kalder skarven for slangefugl, fordi de svømmer med kroppen under vand, så bare hoved og hals stikker op.

Isfugle så vi også mange af, især en grå art, men også nogle af dem med flotte farver. Et par enkelte storke blev det også til.

Der var en del meget sjældne fugle, som Tijan og en anden guide kunne se på lang afstand inde buskene, mens vi almindelige dødelig skulle tæt på og have dem udpeget med en lyspen, og så kunne vi dårlig nok se dem.

Krokodiller blev der ikke set nogen af, men vi fik fremvist et par, angivelige, krokodille huller.

Alt i alt en rigtig god tur

På vejen hjem stoppede vi et par gange, når Tijan med sit falkeblik, i farten fik øje på en fugl vi skulle se, og selv når vi holdt stille kunne jeg dårligt se dem.

Vi holdt også stille ca 10 gange både ud og hjem, fordi der var kontroller. 3-4 militære og 6-7 politi. En enkelt gang måtte jeg vise pas, og hele tiden var Tijan meget nervøs for jeg skulle komme til at vise mit kamera frem, foto er strengt forbudt.

Der er vist nok ekstra mange kontroller lige nu, indtil præsidentskiftet har fundet sted

Det blev et lidt langt indlæg, så i er tilgivet vist i faldt i søvn.