Igen igen

Jeg føler mig som Jeppe i baronens seng. Jeg er i et pænt rent værelse med  senge lamper,  toilet det virker og med toilet papir og internettet fungerer. Det er Hibiscus house, det Tryg kalder et “safehouse”, jeg blevet flyttet hertil sammen med andre danskere,  Tryg vil flyve os hjem i morgen grundet situationen omkring præsidenten. Så igen skal jeg hjem før tid

​I  midten er der en atrium gård med en lille pool, men da den er 180 i den ene side har man for en sikkerheds skyld hængt en redningskrans op. 

Her er virkelig pænt og rent , og maden er god, men brokke danskeren fornægter sig ikke.  En del savner deres luksushotel og en tog sågar en taxa tilbage til sit hotel, fordi han skulle dele, ikke seng, men værelse med en anden.

Men vi er ligesom startet bagfra. I den forløbne uge har jeg forskallet søjler og bjælker og drengene har støbt så vi nu er klar til de sidste par skifter.

Ind i mellem har jeg arbejdet på projekt cykel trailer og har fået lavet og monteret trækstang på vognen og beslag på min cykel. Designet var dog ikke godt nok så i formiddags tegnede jeg så et nyt beslag til cyklen, som smeden og jeg skulle lave på mandag.

Men så kom Tryg i vejen med en slæde. Jeg havde bestemt mig til at blive i min fredelige landsby,  men de ville gerne have mig hjem i morgen.  Ok en uge før tid,  så lad gå så havde jeg da en dag med smeden og til at sige farvel. 

Ved middagstid ringede de så,  jeg håber jeg får betalt min telefon regning for den bliver dyr,  jeg skulle afhentes i eftermiddags, så jeg fik travlt. Det blev så til nogle timers venten, for jeg blev først hentet kl 19,  og 2 af drengene sad trofast og ventede 4 timer for at sige farvel.

Heldigvis var centeret lukket i går eftermiddags, så jeg fik gået en  dejlig 13 km tur til en nabolandsby. En tur jeg planlagde for et år siden.  Når dem mødte spurgte hvor jeg havde været og jeg sagde Neofellah, spurgte de “På cykel” nej gående.  Det lå ugen for deres fatteevne. Der var rigtig mange børn i denne landsby midt i ingenting,  og hvor ingen i Sinfoe tiggede om penge, var der rigtig  mange børn der gjorde det i Neofellah. Mærkeligt.

Heller ikke denne gang fik jeg Gambias dejlige atlanterhavs kyst at se, det var planlagt til weekenden

Nu er vi så tilbage ved enden, og hvis ikke en lille borgerkrig kommer i vejen, flyver jeg fra Gambia i morgen, fredag, kl. 18 og lander, efter 5 timers venten i Brussel, lørdag formiddag kl. halv tolv Billund.

Ja kære venner det var slut på det eventyr.