Jeg har nu gået 629 km og mangler 238 km
Jeg sov længe i dag, kom først i gang kl lidt i 7
I dag fik jeg så min slentre tur i parken. 16 stille og rolige km med lejlighedsvis udsigt til havet, skov veje og små asfalt veje. Var kun en enkelt kort sti, der var stejl og smattet og fyldt med sten, men kun 200 m opad.
Kort før middag kunne jeg så kigge ned på Luarca, en lille fiskerby delt af en flod.
Da jeg syntes jeg trængte til at få rørt benene, gik jeg 2 km ud på en halvø hvor St. Eulalia kirken ligger 50 m over havet.
Op mod kirken stod de tradiotionelle 14 Jacobs kors, der symboliserer Jesus 14 stationer på vej mod Golgata. Det specielle her er, at kors nr 1 står til venstre oppe ved kirken, tæller op 7 nede ved mig og så tilbage til kirken.
Kirkegården lå deroppe, så man må sige at de døde har en flot udsigt.
Ham her er lidt speciel, han har en paraply på rygsækken. Mod regn sagde han, men skygge kan den jo også give.
Hundene er pisse irriterende, de er ved næsten alle huse og gårde uden for byerne. Heldigvis er de tøjret eller spærret inde, og de gør som besatte.
I byerne luftes de af ejerne, men i snor, så jeg fik et chok en dag, da en af dem bed i mine shorts.
En anden, der irriterer mig, er Walzing Mathilde, som jeg kalder hende, der er så klog, og så taler hun hele tiden i et, for mig, uforståeligt aussie engelsk. W. M. er den vel nok mest berømte australske folkesang. Nej spøg til side det er en sød ældre australsk dame, der vandrer og får sin bagage kørt. Vi driller hinanden lidt, men hun er bare lidt for meget.
Vi har set hinanden næsten dagligt i et par uger, men nu er hun vist væk. 😕