Jeg har nu gået 661 km og mangler 208 km

Det er anden, og forhåbentlig sidste, gang jeg går 32 km, men denne gang var det planlagt.
Det var ikke specielt hårdt, men meget varmt de sidste 2-3 timer. Det var asfalt og gode jordveje, nogle få km store veje og små mudrede stier. Ingen særlige stigninger og indimellem udsigt til havet et stykke væk. Og der var flere cafeer med kaffe americano, som vores kaffe hedder

Her en diset morgen kig over en de mange motorveje, jeg tror havet er ude bagved.

Lidt længere fremme passerede jeg samme motorvej. Det omvendte Y skræver over en lille flod

Min anden pause var kort efter, ved et lille hus med mange camino udsmykninger, blandt andet denne lille have.
Lige over for deres hus havde de lavet en lille plads, med udsigt til broen. Der var borde, bænke og stole til pilgrimmene, tror jeg, jeg benyttede mig i hvert fald af det.
Nu begynder de dage, hvor “sidste” vil blive brugt meget, så lad os starte nu. Dette var den sidste hele dag i Asturien i morgen går jeg ind i Galicien, som er den sidste provins jeg skal igennem.