Vejen til Amish land var ikke uden forhindringer. Det første stykke gik uden problemer, indtil vi på nogen små veje nærmede os Elkhart, som jeg havde valgt som udgangspunkt.
Men pludselig var vejen spærret, så vi måtte køre en omvej, men vi stolede på GPS’en indtil vi mødte en ny vejspærring. Så kørte vi lidt rundt, ret fortabte indtil, vi kom til en tankstation. Hvor en venlig dame fortalte os vejen.
Vi skulle også tanke, og for anden gang viste det sig, at man kan ikke tanke med kort, uden det har en amerikansk postnummer tilknyttet. Så man skal ind og have tanken lukket op og bestille hvor meget. Jeg bad om 10 gallon, ca. 40 liter, der koster ca. 30 $, men hun tastede 10 $ så jeg fik kun 13 liter ( men betalte selvfølgelig kun 10 $ )
Så gik turen op til Elkhart Amish informations center, 40 km, hvor vi så blev henvist til den lille by Nappanee tæt på, hvor vi havde tanket, så tilbage igen.
Parkeringsplads for Amish vogne
Efter vi havde fået et værelse, gik vi ud at handle. Vi havde set et par Amish hestevogne, men ved supermarkedet var der indrettet en parkeringsplads til Amish’erne
Ekvipage med nummerplade
Det er næsten alle sammen af denne type, sorte lukkede kaleche vogne, og så er de forsynet med nummerplader.
De har også blinklys, og færdes hjemmevant i trafikken blandt bilerne.
I morges var vi så et smut ude på landet, men der er ikke meget forskel på deres og de almindelige gårde.
Vi besøgte en antikvitetshandler på over 80 år. Hans forældre var menoniter og hans kones forældre var amisher og nu er han og konen baptister.
Han forklarede at der var 4-5 grader af mennonitter og 3 grader af amish. De minder om hinanden men har forskellige grader af strenghed, mennonitter mindst og amish strengest. Mennonit damer har forskellig farvet tøj på, amisher er ensfarvede. De strengeste amisher bruger ikke elektricitet og andet nymodens.
I et arbejdende ”museum” faldt vi over dette ”pool ball” ur. Øverste række er minutter 1-4, nr. to er 5 minutter og nederste er timer. Så uret starter med at være 07:19 og slutter med at være 07:20.
Quilt garden / quilt have
De små byer i området har en Quilt garden/have inspireret af de lokale kvinders quilt arbejder, meget nydeligt.
Onsdag d. 26 august, Monroe
Kort før middag fortsatte vi. For at undgå Chicagos trafikmylder, kørte vi en omvej syd og vest om byen, og er nu i Monroe lidt nordvest for Chicago. Har kørt ca. 2.000 af vores planlagte kilometre.
I morgen forventer vi at nå Mississippi.
Hej derovre!, og I er vel knap nået til frokosten endnu??
Ja som Louise skriver så må det ha’ været anderledes spændende at besøge
Amish-folket, sjovt at I fik snakket med den mand også, og blev endnu mere oplyste
om folket. Spændende hvad Chicago kan byde ind med af nye indtryk.
Vh Hanne
Hej Hanne
Er forløngst forbi Chicago, som vi valgte fra. Vi nærmer os Mount Rushmore med et par stop undervejs. Mkh Fra os begge
Hej Har haft en mail liggende flere dage på min pc, men af ukendte tekniske grund bliver din ikke sendt. Jeg skrev at du nok har opdaget at vi har fravalgt storbyen Chicago Men det har du jo nok fundet ud af på bloggen Mkh Fra os begge
Hej Far og Karen
Godt at høre i trods lidt drillerier kom godt til Amish land og det virker til det har været godt og informativ. Det er ret sjovt syntes jeg som de befinder sig helt normalt bladt det “normale” samfund med biler osv.
Far husk vejene kan blive for små ;0)) Måske motorvej i ny og næ er okay…. Men så længe det er tidsmæssigt plads til at køre lidt forkert er det jo ikke noget problem.
Knus til jer.
Hej Vi har kørt rigtig meget motorvej. Men sommetider slipper de jo op. 😉