Midt vesten

I dag lørdag er vi så kommet til Rapid City, ganske tæt på Mount Rushmore, og ca. 3.200 km ude på vores planlagte rute.

Men undervejs har vi gjort en del stop.

Vores første mål i torsdags var huset på klippen. Omkring 1930 besluttede en genial/skør ingeniør og designer, Alex Jordan, at bygge et hus på en 29 m. høj klippe. Alle materialerne bar han der op på ryggen. Det blev et fantastisk hus i pagt med naturen, som desværre i dag gemmer det fuldstændigt udefra. Huset er fyldt med krinkelkroge og hjemmelavede møbler og skønne glasmosaik lamper, alt designet af Jordan. Det er ubeskriveligt og ikke til at fotografere.

De 2-3 m. høje krukker er også designet af bygmesteren, de er forskellige og står overalt.

Senere, og med hjælp fra andre, er der bygget store haller fyldt med alskens ting. Der er mange orkestre, bestående af instrumenter, der spiller mekanisk. Hele gader opbygget som fortiden, et rum med en kæmpe blæksprutte der angriber en kæmpe hval, skibsmodeller, flymodeller, antikviteter o.s.v., det er næsten nemmere at nævne det der ikke er.

Billedet er en 1963 Lincoln Continental, som den oprindelige ejer, en discjockey, har ladet beklæde med keramiske klinker, som vejer ca. 1 tons, og karosseriet er forstærket med plader ( og forlænget for at give pæne proportioner ). Støddæmpere og fjedre er også udskiftet med stærkere.

Desuden skal nævnes verdens største karrusel, der har 20.000 lys, 269 dyr ( ingen heste ). Den er 24 m. bred, 9 m høj og vejer 36 tons, og DEN KØRTE.

Så fortsatte vi til Prarie de Chene, hvor vi mødte Mississippi, en speciel flod der vakte specielle følelser. Mississippi er på dette sted bred og ret mudret, og der er projekter i gang til at rettede op på det. Vi fulgte floden 60 km mod nord til La Crosse, hvor vi overnattede.

Fredag blev en regnfuld dag hvor vi tog et langt træk, både på motorvej, Interstate 90, og mindre landeveje gennem de flade landbrugsstater Minnesota og Iowa.

Sidst på eftermiddagen var vi kommet ind i South Dakota, vejret klarede op, og vi var igen på I 90, der gik næsten snorlige gennem de store majs marker.

Hen under aften kom vi til Mitchell, der har haft et korn palads siden 1892. Tidligere var der i flere stater, men i dag er det verdens eneste. Dagens kornpalads er en sportshal, der på 2 sider i hallen, på facaden og den den ene udvendig side er smykket med meterhøje billeder, der er lavet af majs. Mest kolber men også blade og stængler m.m.

Desuden var hele gaden i flere hundrede meters længde fyldt med et tivoli.

I morges startede i diset sol, men det blev en steghed dag på langt over 30 grader. Vi startede på de mindre veje ca 60 km, inden vi igen tog I90. Det var stadig lange lige veje i det flotte South Dakota landskab, men nu var der efterhånden mange kvægfarme.

Ved middagstid var vi ved 1880 byen, en slags frilandsmuseum, med enkelte gamle huse men mest kopier. Der var musik i saloonen og nogle folk lejede dragter, som de gik rundt i. Byen, der nok var flot da den blev opført, var et lidt mistrøstigt syn. Forfaldne huse og ukrudt i gaderne. Den gav et ret kulisse agtig indtryk

Der var udstillet en masse autentiske ting fra det gamle vesten. Malerier, sadler, billeder og alle mulige ting.

Kevin Costner var ret central. I en vognport stod prærievognene fra ”Danser med ulve” og på loftet i en gammel kornlade stod en af tipierne fra samme film. Der var en masse information om filmen.

Eftermiddagen bestod af en brændende varm tur på det, man her kalder en Scenic byway, en smuk omkørsel. En ca. 50 km lang tur gennem Badland, som er en øst-vestgående ca 100 km lang klippe formation, der hver år kravler 2-3 cm mod nord på grund af erosion fra frost, sol og regn. De hvide områder er eroderet materiale som med tiden skylles væk af vandet. Et imponerende og måne agtig landskab.

Vi sluttede på vores gamle ven I90, der på på de sidste 80-90 km til Rapid City var virkelig flot.

I morgen går vi løs på Mount Rushmore, Custer naturpark og Crazy horse.