Til en begyndelse skal der nævnes at jeg i dag rundede de 6.000 logget på min GPS.
En anden ting er, at jeg har fået en klage, nemlig at jeg skriver for meget, så det vil jeg tage til efterretning. Dagen indlæg bliver kort og er en opsamling før jeg i morgen tager toget til Lissabon.
På gårsdagens tur havde jeg kun 2 besøg og turen var kort, 120 km, jeg skulle ud for at have en dag ved kysten
Først skulle jeg se Budha Edens have. Da Taleban i 2001 sprængte verdens største Buddha statuer, i Bamiyan dalen, besluttede rigmanden Joe Beardos at svare igen ved at oprette en fredens have. Han hentede 6.000 tons figurerer i det fjerne østen og placerede dem i en 35 ha stor have. Fede buddhaer, farvede terrakotta figurer, pagoder o.s.v.
Buddha figuren i baggrunden er 21 m, lige så langt som Ladbydragen.
Elefantguden Ganesha foran et par pagode tåren.
Senere er kommet afdelinger med moderne kunst og afrikansk kunst. Dette er vist en blanding af begge dele
Langs en af stierne var der kakkel tavler med vinens historie. Jeg kan ikke læse teksten, men Dannebrog er det eneste nordiske flag
Et stykke kunst stod mellem to store spejle, og der kunne jeres reporter fotografere sig selv.
Så satte jeg kursen mod Mafra og Palacio Nacional.
Kong Joao V havde lovet franciskanerne et kloster hvis dronningen blev med barn,. Hvad munkene havde med det at gøre, det må guderne vide. Byggeriet varede fra 1717 til 1730, et projekt med kloster, kongebolig, kirke og bibliotek. Der var beskæftiget 52.000 bygningsarbejdere.
Det er verdens største barokslot med 4 ha mure, 1200 sale og 4500 døre og vinduer. Kong Joao døde i 1747 og siden har det bare stået til pynt.
Slottet ser buet ud, det skyldes, at det er en panorama optagelse
Inde i cloisteret ved indgangen fandt jeg disse 5 rovfugle, de var der for at folk kunne blive fotograferet med dem. Bemærk hvor pjusket ørnen ser ud. Synd og skam.
Slottet er ikke prangende, bare stort, jeg har set flottere her nede. Men en ting var stort og prangende, det var biblioteket. Her samlede kongen 35.000 læderbind, med alt hvad der var værd at vide. Der blev installeret flagermus til at holde insekterne væk. I dag er der 4 mand til at passe bøger til daglig og en gang om året får de det store efter syn af 20 mand.
Der var også en sygeafdeling med skadestuer, apotek, eget køkken og sengepladser. Bemærk at sengene er i en lille kirke og anbragt så de syge kan se alteret og følge med i messerne
Til slut en lille spøjst ting, er det mon forløberen for det populære bordfodbold spil ?
Som sagt slog jeg lejr ved Atlanterhavet, Det var på en rigtig surfer plads, der var åben og blæsende, og ingen by i nærheden. Så her til morgen kørte jeg 40 km mod syd og slog lejr for 2 dage i en lille badeby. I morgen besøger jeg så Lissabon, men med tog
Hej i to
Glæder mig at høre fra jer.
Havde planlagt en tur nordpå, men af en eller anden grund blev der ikke tid til det.
Tak for de venlige ord
Ha det godt til vi ses
Hej Ole det er en rigtig spændende tur du er på. Du er også fantastisk god til at beskrive alle dine oplevelser med ord og billeder. Du ville være en god medarbejder som rejseleder hos spies eller bravo tours. Du kunne jo søge et job som rejseleder. Fortsat god ferie.
Hilsen ole
Hej Far
Med penge kan man komme langt og sikker en imponerende og sjov park med toner langt fra Europa.
Imponerende du allerede er nået de 6000 KM og ja der kommer jo nok 3000 til før du parkere i Søften.
Som altdi dejlig læning, kort som langt jeg er fan.
Håber du får et par gode dage med at udforske Lissabon.
Knus Louise
Hej Ole !
Jeg hygger mig meget ved at følge din ekspedition både tekst og billeder, og jeg nyder specielt din fortælle kunst.
hvis den der klager over at du skriver for meget ikke kan hygge sig med dine oplevelser må noget jo springes over 🙂
God togtur !
mange hilsner fra Tranum
Hej far
Så er jeg også på igen. Til start fine indlæg, de er ikke for lange, det er da hyggeligt læsning, og man lære også noget nyt ind i mellem. Så vanligt spændende, at følge dig, og flotte billeder, vil glæde mig til, at følge dig de næste måneder. Forsat god tur, og pas på dig selv.
Knus Sanne