Den oversete dag vandring, 21 km i Marselisborg skovene

Denne rute er egentlig ikke berettiget til et blogindlæg, men nu kommer der et alligevel, af 3 grunde.

For det første for at mine trofaste læsere kan se at jeg stadig lever, trods Corona og andre fortrædeligheder.

For det andet for bruge bloggen som en mulighed for at ønske jer alle en glædelig jul og godt nytår.

For det tredje fordi jeg i ramme alvor mener at det er en overset dag vandring, og med et logisk startsted blot 4-5 km syd for Banegården i Aarhus.

Af pladshensyn har jeg lagt kortet ned, men som det ses er Marselisborg skovene ca. 10 km fra nord til syd. Der gode parkerings muligheder ved Varna / dyrehaven og ved Moesgård strand. Begge steder har adgang med offentlige busser. Der kan parkeres ind i skoven ved den NV indgang, ved restaurant Skovmøllen og ved Mariendal strand. Alle steder markeret med et stort blåt P.

Jeg har gået ruten mange gange, og den kan også gås som et 8 tal, og da Giber å deler ruten lige på midten, vil det være naturligt krydse over der. Ruten kan nemt forlænges mod nord op i den bynære skov omkring Stadion og Friheden, eller mod syd ned til Ajstrup og Norsminde. Da der er mange stier og skovveje på tværs, kan ruten selvfølgelig også forkortes efter ønske.

Det er en meget afvekslende vandring langs med kysten, hvor, som den “Den danske sang” siger, “stranden drøner sit højtidskvad” På en stille kold og fugtig decemberdag, er der dog ikke meget drøn, og når man kigger mod Nord er Aarhus fuldstændig væk disen. Men specielt ude langs kysten er der meget varieret med bakker og store slugter formet af isen og smeltevand . Der er også stejle skrænter hvor havet har gnavet i bakkerne. Jeg kan sige er der på denne vandring var ca. 500 højdemeter

Også vinden kan være barsk i lille hygge Danmark, som her hvor den har knækket toppen af et stort træ og smidt den ned over stien og skrænten ned til strande.

Tilbage vejen i den vest lige side af skoven er mere “I skovens dybe stille ro”.  Her står træerne, i den sydlige del, i deres vinterdragt. Har man gået i skoven, når træerne er iklædt blade, i den nordlige del, så går man faktisk i de store Skåde villaers baghave uden at se dem. Men når tæerne, som på denne tur, har smidt tøjet, så forundres man over, hvor tæt man egentlig går på villaerne, og savner lidt den dybe stille ro.

Som nævnt så ligger Moesgård strand lige midt på kystruten, og der er en kiosk, lukket om vinteren men ellers åben. Så laver man, ret så fristende, et 8 tal, får man 2 muligheder for at forfriske sig med en is både ud og hjem.

I strandens sydlige ende, tæt på kiosken, løber Giber å ud på stranden, og åen krydses på en bro ved gule hus.  Men bemærk det lille skilt i venstre side, som er forstørret og sat ind nede i venstre hjørne. Det er et badeforbuds skilt praktisk talt midt på Aarhus store officielle badestrand.

I den anden side af skoven krydses åen ved restaurant Skovmøllen. Der kan man, hvis der ikke er Corona restriktioner, købe både mad og kolde drikke eller  varme drikke og kager, men fik bare en lang næse. Er man rigtig heldig, kan man en sommer søndag se vandmøllen,  den to etagers bygning i forgrunden, åben og i arbejde med at male mel.

I den sydlige ende på Mariendal strand har Aarhus kommune i samarbejde arkitekt skolen opført denne pileshelter. Den er lavet udelukkende af lokale materialer og den ligger på en skråning  med en flot udsigt over Aarhus bugten. Den holder ikke tæt ved kraftig vedvarende regn, men byger klarer den, og den giver læ til frokosten.

Når man via en trampesti, i den sydlige del, kommer over på vejen fra Ajstrup til Fløjstrup, går man en kort strækning mellem åbne marker. Her er der lige syd for Mariendal gods en lille interessant skov. Aarhus Universitet har tilplantet 40 små parceller på forskellig måder, lige fra planternes naturlige indvandring til  sprøjtesåning. Det er et projekt til forskning i skov rejsning.

Så der er masser af muligheder for både korte og lang ture Marselisborg skovene, så bare snør vandreskoene og kom i gang.

I kan se rutens nøjagtige placering på mit vandrekort hvorfra denne og andre kan downloades som GPX filer

Der er faktisk mange shelter i kommunen, se denne hjemmeside både i Marselisborg skoven og mange andre steder i kommunen.

Hvis det kunne have interesse så sælger OK Pan orienteringskort både som meget nøjagtige normale kort og kort der faste poster, der står permanent i skoven.

Bogmærk Permalink.

4 svar til Den oversete dag vandring, 21 km i Marselisborg skovene

  1. Pingback:Farvel til en doven sommer - AbuOle, Den glade vandrer

  2. Louise Mikkelsen siger:

    Hej far
    Ser ud som en skøn tur og forstår godt du er fan af min “baghave” ,
    heldigvis er den fyldt af gode minder også.
    Knus

  3. Hanne Storm siger:

    Hej Ole! Hvor dejligt at høre der godt med luft og liv i dig. Det kunne jo heller ikke passe du ikke lige fik tid og lyst til en længere vandretur inden 2020 slutter, så tak for god info og smukke billeder. Vores søster og jeg har kun kørt i skoven for nogle år siden,og det er jo ikke lige din måde at se skov og natur på.
    Så alt i alt en flot glædelig jule hilsen og i lige måde til dig og familien
    Og tak for den fine flaske vin du gav mig, og tænker der var en bagtanke med at den hed Coronas
    Kh Hanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *