Mols Bjerge stien fra Ebeltoft til Kalø

Mols Bjerge stien er en 60 km lang vandrerute, der er certificeret på højeste niveau i Europa. Den består af 3 etaper på hver tyve km, men alt det kommer jeg tilbage til, først lidt praktisk og lidt pinligt.

Jeg valgte at starte i Ebeltoft og onsdag tog jeg bilen ud til P-plads ved Kalø slotsruin. Derfra tog jeg bus 123 til Ebeltoft, hvor jeg ankom ved 9 tiden. Så med lidt mad, sovepose, liggeunderlag og et minitelt, for en sikkerheds skyld, i rygsækkensatte jeg kursen mod Kalø. Det var det praktiske.

Nu kommer det pinlige. Ved Femmøller, hvor de 3 etaper mødes, holdt jeg frokostpause. Jeg ville lige give min telefon et boost fra min powerbank, men jeg havde så glemt USB kablet. Så min telefon kunne ikke lades op og ville løbe tør i løbet af dagen, så ikke mere tracking af min rute. De sidste 2 etaper er hentet på nettet.  Optagelse af billeder sluttede ved aftenstid. Jeg havde en mini ipad med til læsning om aftenen, den blev camera om torsdagen.

Samtidig konstaterede jeg så at jeg havde mistet min bilnøgle. Klokken var 14:15 og Ariva’s hittegodskontor lukker kl. 14. Efter en del konferering med Sanne, med den sidste rest af strøm, fandt vi løsningen. Hun kom med mine reservenøgler ud til Kalø, hvor vi skulle mødes kl. 10 torsdag morgen.Vel ankommen til Kalø kl. 9:50 fandt jeg så mine nøgler i græsset ved bus stoppestedet, virkelig pinligt. Så i behøver ikke at kommentere det Louise, Hanne, Karen og andre ligesindede.

Ebeltoft etapen, 20 km

Jeg havde valgt at starte uden for Ebeltoft, og spare et par km byvandring, men stod for tidlig af bussen, så der blev ikke sparet meget. Det første lige stykke var den gamle Ebeltoft jernbane.

Ruten var, for det meste godt markeret, blå skilte med en hvid pil og hver 5 km var markeret, som vist. På denne tid af året var nogle af markeringerne ganske vist mere eller mindre dækket af græs

Den første etape en skøn blanding af grusveje og skovstier, der gik i gennem lysåbne skov med bøge træer, men også sine steder store gamle ege, fyr og gran træer. Ruten rundede også den flotte Stubbe sø

Der var enkelte meget korte stræk med asfalt, som her ved denne  skovsø kort efter at jeg havde krydset Rønde vejen.

Det billede ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal sige om, i disse klima og kød forskrækkede tider. Er det så naturpleje på grøn måde, eller er det metan forurening og rovdrift på ressourcer til kød produktion.

Ved 2 tiden var første etape slut, jeg var fremme ved Femmøller, som er omdrejningspunktet for Mols Bjerge stien. Og her i byområdet spillede de små blå skilte mig et puds. De var nemme at overse, og det gjorde jegså, som det fremgår af kortet. Her i Femmøller mødes 1 og 3 etape, og 2 etape går rundt i en sløjfe

Mols bjerge etapen, 17 km

Efter frokosten, og de før omtalte problemer gik jeg så ud på bjerg etapen, det lyder flot, men der faktisk langt flere højdemeter på 1 etape. Efter ca. 1 km mødes frem og tilbagevejen og er samtidig tæt på etape 3. Så ved rygsæk pilen gemte jeg min rygsæk i et træ, for at samle den op på tilbagevejen, og spare et par km ved at krydse over til etape 3.

Kort efter denne manøvre passerede jeg Mols laboratoriet. Der er en lille udstilling om området, og det er eneste sted med toilet og vandpost. Ellers er det jo ikke bjerge, men de store åbne overdrev med udsigt over Ebeltoft vig der karakteriserer denne etape.

Jeg passerede et skilt med pil mod en mindesten. Møjsommeligt slæbte jeg op af en meget stejl bakke, og hen af en næsten tilgroet sti. Og hvad fandt jeg så, en mindesten for A.P.Møller og hustru, der havde skænket noget jord til statsskovvæsnet. Gad vide hvor mange, der lige så tosset som mig, og slæber sig derop. Neden under har jeg indsat en lille frø, de var her og der og alle vegne og hoppede i alle retninger.

På rutens sydligste punkt ligger 3 høje, som måske har givet navnet Mols Bjerge.

Og fra toppen af disse er der en flot udsigt sydpå ud over Helgenæs og, i klart vejr, Samsø. Efter at have besteget alle 3 høje, gik det mod nord igen. Her valgte jeg så at skære den med rødt kryds markere del af ruten af. Og efter at have samlet rygsækken op, skar jeg yderligere lidt, idet jeg gik direkte over på etape 3 mod Kalø.

Kalø etapen

Efter et par, meget drøje og bakkede, km kom jeg til min overnatning ved 20 tiden. Det var en shelterplads tæt på Femmøller. Jeg havde forhørt mig, og shelterne var optaget, men højt OPPE i skoven bagved lå en gammel jordslået tipi. Og man kunne benytte den nærliggende motorcross banes toilet. Jeg fortærede min anden madpakke her, jeg havde haft køle elementer i termotasken, så den var ok. Og på træhylden i tipien fik jeg en rimelig god nats søvn på mit medbragte ligge underlag. Ipad’en blev brugt som vækkeur.

Onsdag morgen spiste en portionsanrettet A38 med mysli, en ostemad og franskbrød skyllet ned med postevand, jeg manglede bare kaffen. Så lidt over 6 gik starten, jeg skulle jo være i Kalø kl. 10. Det var kun 14 km, da jeg jo startede lidt inde på ruten. Jeg havde valgt at skære den med X markerede rundtur i skoven ved Rønde fra.

Efter en meget stejl nedstigning fra tipien og lidt asfalt fulgte næsten halvdelen af dagens rute små mark og grusveje indtil jeg nåede Kejlstrup. Her havde beboerne havde sat borde bænke sæt op og plantet æbletræer på en græsplæne midt i byen. På et skilt opfordrede man forbipasserende til at slå sif ned og smage på æblerne, flinke folk de molboer.

Kort efter passerede stien Kalø højskole og gik ind i skoven. Der var der lidt at se på. Hertugindens eg var dækket af andre træer og Kalø Jagtslot var dækket af stilladser, men Dolmen lå fint fremme. Det er et ca. 5500 år gammelt kultsted, påstår de, hvor de så ved det fra.

Toblæ kilde  er opkaldt efter den gammel testamentlige Tobit, der ved ærkeenglen Rafaels hjælp kurerede sin blinde far. Og i gamle tid, også før kristendommens indførelse, valfartede folk hertil på Valborg aften for at helbrede deres øjne med vand fra kilden. Onde tunger, og dem er der jo nok, siger, at det bare var fordi vandet var RENT, frisk og koldt at det lindrede folk  øjne.

Og så fik også denne fodtur af Mols Bjerge stien, en lykkelig afslutning. Jeg fandt mine nøgler, og selv om de lå i græsset, tæt ved bilen, så havde mennesker med dårlige tanker ikke stjålet bilen.

Min rute på Mols Bjerge stien kan ses i detaljer på mit vandrekort ved at følge linket, der kan i zoome ind på ruterne