Fra Kroatien til Venedig med Louise

Min legeplads de næste 1-2 måneder

Efter 1 uge med Louise og 2 uger med hele familien, 6 voksne og 6 børn, er jeg igen på egen hånd. Her kommer lige et kort resume af Louises og mine oplevelser siden i søndags.
Men først lige en “skrækkelig” episode. Fredag aften da jagten på børnenes legetøj gik ind, blev der flyttet et lille skab i værelset, hvor de små sov. Inde ved væggen lå der, troede vi, en død skorpion, men efter en blitz og et skub fra Jeppe blev den pludselig levende. Sanne var skrækslagen, en skorpion hos hendes små børn.

Her er den på en fejebakke, hvor Michael og Søren fik lempet den op på og båret ud.

Da alle de andre var kørt satte Louise og jeg kursen mod Trieste, men på vejen skulle vi besøge Grotto Gigante, tæt ved Trieste, der er en af verdens største huler.

Ned i bunden i den store flotte hule er der monteret to wirer inde i de 2 plastikrør til venstre i billedet. De bruges til videnskabeligt at måle indflydelsen af varme, vand og jordens forskydninger.

Grundet det kunstige lys, der er installeret for turisterne, og organismer, som disse slæber ind, gror der enkelte små grønne planter, i det der skulle være en kulsort grotte.
Efter en nat i Trieste brugte vi søndagen på at se lidt på byen og en spadseretur på en højtliggende sti ud langs kysten.

Slutningen af turen blev nedstigningen til Miramare slottet, der lå på en lille skovdækket odde. Det flotte slot blev bygget til den Østrig Ungarske prins Ferdinand i 1860. Glæden var dog kort for i 1863 blev han kejser af Mexico og døde kort efter.
Vi kørte så til Brijuni for at bade lidt, den flotte strand var dog noget opreklameret, men vi overnattede der, inden vi næste dag kørte til Lido de Lesoto, den sidste badeby 50 km før Venedig.

Der er en 15 km lang strand promenade, og de 5 km, som vi gik på, så stort set sådan ud med stranden praktisk taget dækket af strandstole og parasoller, den eneste variation var parasollernes farve.
Tirsdag morgen kørte vi de 20 km til Punta Sabione for at tage en halv times sejltur til Venedig. Det var ret flot at sejle ind til Marcus pladsen.

Vi landede lige ved siden af Sukkenes bro, kaldet således fordi gennem den blev de dømte fanger ført fra Doge paladset over til fængslet på den anden side af kanalen.
Venedig er en flot by masser af flotte huse, mange kirker og så så selvfølgelig de mange kanaler.

Kanal Grande slynger sig som et S gennem byen og deler hovedøen i 2 dele med ganske få broer i mellem. En af disse er den berømte Rialto bro.
Så travede vi ellers byen tynd og sejle med vandbusser. Vi vandrede i de mange små gader, op og ned over broer, og selv for en gammel orienteringsløber var det svært at finde vej.

Nogle steder var der så snævert at man tror det er løgn, som denne passage.
Tilsidst fik vi dog nok og slog os ned på en lille fortovs restaurant, hvor vi fik bøffer af sort Angus. Vi skulle selv færdig stege dem ved bordet på en mega varm sten.
Vi nåede også lige en kaffe og en Tiramasu inden båden gik tilbage ved 20 tiden.
Onsdag morgen gik min telefon så i smadder, så det brugte vi lidt tid på, men heldigvis gik Louises fly først kl. 13 så det nåede vi i fin stil.
Så satte jeg kursen mod Riva del Garda i nordenden af Gardasøen, hvor jeg skal være 3 nætter.
Jeg skal forresten hilse og sige det er varmt, over 30 grader hver dag, og en ret hidsig torden og storm byge om tirsdagen ændrede ingenting.