
Riva del Garda er en lille turistby, der ligger ved nordspidsen af Gardasøen, og var en gang en vigtig handelsby, dengang da Garda søen var en vigtig transportvej og byen var også en del af forsvars linjen mod nord.
Og der står da også et pænt lille fort med voldgrave og det hele i den gamle del af byen.
Selve søen er en 370 km2 trekant der er 52 km lang og 18 km bred i bunden og er der Italiens største og også reneste sø med fint badevand.
Engang i tidernes morgen skete der nogle kæmpemæssige skred der skabte den stor forskel på de stejle bjerge på vestsiden og de mere fladt skrånende på østsiden.
Det ses tydeligt her med Riva del Garda i midten og den trekantede “sten”der er skredet ned til højre for byen.
Torsdagens 10 km trave tur hed Panoramaturen og gik ud langs den “flade” østside. Desværre var udsigten mange steder dækket af buske og tæer, men trods alt blev den flot tur med udsigt over søen.
Der var nogle trapper undervejs, blandt andet denne her med ikke mindre end 123 trin.
Fredagens tur var planlagt til 15 km og skulle gå ud langs kanten af den stejle vestside. Jeg skulle følge den gamle vej op til den lille by Ponale. Vejen bruges i dag kun som vandrer og mountainbike sti.
Vejen kan ses som en sort streg i nederste højre hjørne og Ponale kan skimtes oppe i slugten i midten, og jeg skulle efter planen op på toppen til højre.
Som det kan ses gik vejen praktisk talt hen langs den stejle klippe side.
Og nogen steder hang klippesiden ud over vejen.Grundet de stejle klippesider gik min GPS helt amok, den kunne overhovedet ikke finde ud af det nogle steder. Det sker også for min bil TomTom når klipperne er for stejle.
Så da jeg ved jeg ved middagstid kom til denne statue, der står og kigger ud over søen, viste GPS’en 12 km, og jeg skulle jo også hjem igen, så besluttede jeg at det måtte være nok, og droppede sidste del af turen. Da det kom til stykket blev turen dog kun på 14-15 km. GPS’en havde spillet mig et puds.
Vejen myldrede i øvrigt med mountain bikere, nogle med mere fart på end godt var. Og så var der ham her med en cykeltrailer med en hundekurv i. På dette tidspunkt har hunden dog valgt at gå som det ses.
Næste stop er Lago de Como
Hej Far, sikker smukke billeder – tyder på en meget flot tur du har været på. Jeg håber teknikken arter sig bedre på resten af turen :0)
Det lille krokodille zoo vi besøgte på Falster har netop fået en krokodille mere – så de har nu i alt 23 forskellige som er det antal der findes :0)
Knus Louise