Lørdag morgen gik det så ned langs Garda søens vestkyst mens den bredte sig og næsten blev et hav, og senere op langs Como søens østkyst. Problemet med de moderne veje langs søerne er at de går på lange stræk inde i tunneller og gallerier så man ikke kan se søerne.
Min GPS skabt sig tosset, den havde fået hedeslag, og da den skulle finde centrum i Brescia gik den helt i stå. Så jeg parkerede og belavede mig på at gå, og så holdt jeg lige ved en telefonbutik. Jeg kørte kun ind i Brescia fordi jeg skulle have en ny telefon, den nye/gamle var kaput.
Nå mærkelig nok begyndte GPS’en at virke normalt efter at jeg havde købt telefonen, og den fandt Lenno ved Garda søen i fin stil.
Søndag skulle jeg på en slags byvandring i Lenno’s gamle smalle gader, det var en rundtur, langs søen og så tilbage langs kanten af byen oppe på bjerget. Så jeg fik alligevel 260 højdemeter i benene.
Der var også små vandløb ned gennem gaderne.
Oppe på bjerget lå der en kirke.
Og nede ved kysten et sjovt gammelt hus.
Byens mænd spillede petanque
Og de kinesiske/koreanske turister var som sædvanlig mejet ud med store solskærme.
I dag, mandag , stod det så på rigtig bjergvandring. Så selv om rundturen i Lenno, til venstre, var på 11 km og ser længere ud end bjergturen til højre, så nåede den på grund af hårnålesvingene op km. på 15 og så var der 860 højde meter.
Første mål var St. Martins refugie, ca en trediedel oppe.
Som det kan ses, ved rød pil, lå den praktisk talt på en klippe væg, og vandrestien videre op kan ses i forgrunden
Det var en rigtig stejl opstigning. Hen til St. Martin, der lå på et sidespor, var der fin brolagt vej. Men så blev det bare en stenet sti med hårnålesving på hårnålesving.
På toppen mødte jeg en ældre italiener, som slæbte mig lidt ned af bjergets anden side for at vise mig nogle 2-300 millioner år gamle forstenede muslinger, som det vrimlede med i området.
Endelig tid til frokost, og med rigtig flot udsigt, grønt græs og en lille lur.
Ja hvis i klikker billedet stort så er der alså et kors på toppen. Folk de er skøre.
Nedstigningen var af en gammel vej delvis cementbelagt. Jeg tvivler dog på at der nogensinde har kunnet køre noget på, i hver tilfælde ikke en bil.
Næsten nede kunne jeg få et billede af hele slagmarken. St. Martin er ved det røde 1 tal, min top er ved 2 tallet, og udsigtstoppen er ved 3 tallet. Opstigningen zigzaggede sig omkring slugten med den blå streg.
Vel nede fandt jeg dette murer sjak. Fed tjans ham til højre har, han holder væggen fugtig med en blomstersprøjte.
I morgen går turen så mod Lago di Maggiore
Hej Ole så er du ude på nye eventyr Jeg syntes nok du udfordrer dig selv en del Pas nu på ikke at blive for vovet. Men det er godt nok flot vor du er Jeg er spændt på om det næste ted er der vor jeg var sammen med Henning en gang hvor vi besøgte Søren sammen med Ole det er som sædvanlig spændende at følge God tur KH Søster.
Den 05/08/2013 kl. 22.29 skrev Abuole’s Blog :
> >
Hej Søster Jeg er i en lille by der hedder Baveno, nord for Stresa, på den sydvestlibe bred af Lago de Maggiore. Men i morgen går det sydpå. Mkh Ole
Hej Far
Sikker et par flotte ture du har været på og ret sjovt med forstenede muslinger :0)
Jeg kan huske den tur jeg kørte om Como søen – hvilken ja godt spørgsmål var på små veje med smuk udsigt til søen. Jeg håber du vil finde en rute på et tidspunkt med god udsigt.
Fedt med alle de billeder og med pile så tingene hænger helt sammen for læserne :0)
Her til morgen har der været en kæmpe byge ala den vi oplevede ved Lido – blæst, regn, lyn og torden.. Hmm og i morgen skal jeg ligge i telt i Skanderborg og ugen ud – send gerne det gode vejr mod nord og krydsfingre for tør vejer :0)
Knus Louise