Gendarmstien i pinse sol

Det her kan måske udvikle sig til en tradition, en årlig vandreture over flere dage sammen med pigerne. På min anbefaling faldt valget i år på Gendarmstien, jeg har gået den før i april 2012, det var en kold fornøjelse. I år var det i en sjælden varm og solskinsfyldt pinse.

Hvad er gendarmstien ?

Grænsegendarmeriet blev dannet i 1839 for at beskytte hertugdømmernes grænse langs floden Elben. Efter nederlaget i 1864 flyttede gendarmeriet med til Kongeåen, den nye danske grænse. Ved Genforeningen i 1920 rykkede grænsegendarmerne igen sydpå og patruljerede langs den nuværende grænse fra Vadehavet mod vest til Als’ sydspids mod øst. Her den oficielle hjemmeside for Gendarmstien, der i dag er 84 km og går fra Padborg i vest til Skovby på Als i øst.

Hvor gik vi så fra og til.

Vores vandring blev knap så lang. Vi gik den mørke rute. Den officielle rute er den lysegrå

Problemet med envejs vandringer, langt fra hjemmet, er transporten. Det løste vi ved, lørdag morgen, at køre til og parkere i Høruphav på Als ( vi droppede de 10 km til Skovby, der var ingen bus ). Dernæst med bus til Kruså, med skift i Sønderborg ( de 6 km fra Padborg droppede vi også ), for så at gå tilbage til bilen. Vi planlagde altså at gå 68 km ( 18, 31 og 19 km ) med overnatning på 2 campingpladser. Det blev lidt længere. Søndag formiddag var vi en omvej gennem Broager by for at proviantere, og søndag eftermiddag, 3 km før mål, var stien styrtet i havet. Det blev et par km ekstra, da vi missede den officielle omvej. I alt målte jeg turen til 75 km. Ruten kan ses i detaljer på mit Vandrekort

Hvordan er det så at vandre på Gendarmstien

Det er en meget afslappet tur, man skal ikke spekulere over vejen. Overalt går den friske og ranke blå gendarm rask af sted, det er bare at følge i hans fodspor, man er faktisk aldrig i tvivl.

Stien følger, fra Kruså, på nogle stækninger, den originale gendarm sti. De enkelte gendarmer havde hver sin strækning at patruljere på.

På lange stækninger går den helt tæt til kysten, nogle steder helt nede på stranden. De små byer, der ligger ud til kysten, går ruten bagom. Desværre er der også enkelte gårde og andre jordbesiddere, der ikke tillader en sti langs kysten, også der må man større omveje ind i landet.

Også terrænet kan give omveje. Alt det ses vist ret klart på kortet kortet.

Hvad der vist også fremgår ret klart er at både fjorden og stien  bugter sig ud og ind, og som dette billede viser, kan det være svært at afgøre, om det man ser ude i fjorden er Danmark eller Tyskland.

Derfor  er der en del steder, der står små fyrtårne og putter sig, de har i tidens løb været uundværlige for skibe, der sejlede på fjorden i mørke. De er nok ved at overleve sig selv, i disse GPS tider, da det det kræver en del at navigere efter søkort og fyrtårne

Generelt var stien god og behagelig at gå på. De korte stræk hvor vi var helt nede på stranden, kunne terrænnet godt være både hårdt og udfordrende. Som f.eks. her, på sydspidsen af Broager land, hvor vi på en stækning af 2 km gik på meget store og løse sten. Her kunne man nemt kunne miste fodfæste hvad jeg da også gjorde, og gik lige på næsen.

Men det var en flot natur

Lige efter Gammelmark strand camping, skulle vi på stranden, under dette træ. Det gav mig, af en eller grund, associationer om en palme på stranden på en tropeø

Og i kystskoven lige før Hørup hav, stod dette træ og kæmpede for livet, det overlever vist ikke næste vinterstorm

Der var gang i naturen på flere måder, på næste hele ruten var der svaner på havet, og mange af havde små “grimme” ællinger

Men hvad med kulturen ?

Hele ruten forløb jo i det gamle Nordslesvig, stridspunkt mellem Danmark og Tyskland i århundreder. Kort før Sønderborg passerede vi Dybbøl mølle, Slagtebænk Dybbøl som Tom Buk-Swienty kalder det. Den gamle slagmark, syner dog ikke af meget, blot nogle græsbevoksede høje og huller, når man passerer forbi.

Så syner Sønderborg slot, hvor stien passerer lige forbi, af langt mere. Og så med Christian X’s bro og den flotte skyskraber, hotel Alsik, i baggrunden.

Rønshoved højskole, vel også en slags kultur, passerede vi på første dagen. Den ligger smukt, med en stor park ned til Flensborg fjord. Og nu vil den sure gamle mand lufte en af sin yndlings aversioner. Højskolen, der blandt andet har kurser med vandring på Gendarmstien, er en af de jordbesiddere, der ikke vil åbne lidt park, helt nede ved vandet. Følgelig må Gendarmstien og de vandredende pænt gå bagom skolen.

Vi overlevede

 

 

Efter 3 dage i en dejlig natur med skov og strand, med et stort grin og skoene fyldt med vabler ( i hvert fald et par af os ), stod vi efter 75 kilometer igen ved bilen i Høruphav.