De 30 km fra Århus til Skanderborg, er en del af den officielle 64 km rute fra Århus til Silkeborg. Den er nem at dele op da den starter og slutter ved stationerne i de 3 byer. Jeg har valgt at tage turen fra Skanderborg til Århus, idet jeg tog toget til Skanderborg, denne del tager 7-8 timer. Det er en meget varieret rute , der falder i 3 slags vandringer. Man skal være sikker på benene og havde solidt fodtøj på, da underlaget nogen steder er meget udjævnt.
Fra Skanderborg til Jeksen 8 km.
Fra Skanderborg station fulgte jeg en lille vej langs jernbanesporet hen til Dronning Sophies Alle. Der skulle jeg op af meget stejl bane skråning. Så er du ikke til klatring så gå, efter at have passeret parkeringspladsen, ud på Ladegårdsbakken, rute 170. Næsten med samme gå op af en lille trappe til venstre. Den lilla rute på det lille kort. Når du når Dronning Sophies Alle, er du igen på sporet
De første 2,5 km går gennem Skanderborgs nordlige industrikvarter, og er ikke værd at skrive om. Men når man for enden af Danmarksvej drejer til venstre ned af Gammel Randersvej er trængslerne slut.
Gammel Randersvej er en lille fredelig asfaltvej, hvor man praktisk talt ikke ser en bil. Den skal man følge i 5 km. Her ses vejen til højre, hvor den lige er kommet op ad Illerup Ådal efter at have passeret over den østjyske længdebane og under den østjyske motorvej, E45. Det er det omtalte industrikvarter, som ses på toppen i baggrunden.
Selvom Gammel Randersvej var hyggelig, så er det nu det stykke kommer, som virkelig gør at det er en god vandretur.
Fra Jeksen til Gammel Harlev, 7 km
Man går langs Jeksen bæk og senere Århus Å. Efter få km kommer man til den dramatiske del af ruten, idet stien på lange stækninger ligger på skrænterne ned mod Jeksen bæk. Det er også her den er meget kuperet, og nogle steder er ret stejl. Afhængig af sol og regn kan der også nogle steder være lidt mudder, og der er smalle planke fortove på korte stækninger.
Skoven lige nu, i maj måned, er flot og grøn at se på, men bladene, at man kun glimtvis kan se bækken. Jeg har gået turen på andre tidspunkter, uden blade på træerne, og det er en hel anden og mere dramatisk vandring, som er en overvejelse værd.
På et tidspunkt løber Jeksen bæk ud i Århus å, og så skifter turen igen karakter.
Stien bliver nu næsten plan, og der er enkelte lidt fugtige og / eller ujævne områder. Åen har på denne årstid næsten karakter af en lille flod. Da terrænet falder meget her, ikke for en vandrer men for en å, er der en kraftig strøm. Åen høres tydelig når man går, næsten på dens bred. På grund af den tætte vegetation, kan det hele godt føles lidt regnskov agtigt.
Til slut går man langs kanten af Århus Ådals Golfklubs baner, for kort efter at krydse åen på en lille træbro.
Fra Gammel Harlev til Århus, 15 km
Fra Gammel Harlev er der igen et par km på en lille asfaltvej, der går lige forbi en nyplantet skov. Her kan man måske, som jeg, bliver fristet til at slå et slag ned til en lille sø. Men ellers er man nu nøjagtig midt på ruten, og her er en shelter plads med borde og bænke. Så et passende sted og en passende tid til at nyde den medbragte mad og en stille pilsner. I tilfælde af regn er bordet faktisk overdækket. Efter kort efter at have passeret under motorvejen igen, når man frem til Årslev Engsø.
Her er der 2 muligheder. Den officielle rute følger sydsiden af Årslev Engsø og Brabrand sø, og det er den mest varierede. Stien passerer sine steder gennem små skovområder, men den løber ikke så tæt på de 2 søer. Her passerer man også lige forbi herregården Constantinborg. Den anden mulighed er, at gå nord om søerne, der løber stien ret tæt på søerne for det meste, men den er lidt mere monoton.
For enden af Brabrand sø mødes de 2 stier, og der er nu kun 5 km ind til Århus Hovedbanegård. Stien følger åen tæt, på en kort stækning endda på en bro midt åen, hvor den samtidig går under den østjyske længdebane igen. Det faktisk først på den sidste km man går op gennem byen, forbi rådhuset, og til stationen.
Vakte jeg din interesse ?
Vil du se mere detaljeret, hvor min rute fra Skanderborg til Århus gik, så klik ind på mit vandrekort, der kan du vælge ruten og zoome ind. Du kan også hente ruten på en GPX fil ved at klikke på de 3 prikker i venstre hjørne.
Da jeg jo ikke rejser så meget mere,vil jeg måske prøve at anmelde diverse vandre ture, så dette er lille prøve, og jeg modtager gerne kommentarer ris eller ros.


Og så er der lige en cliffhanger midt i det hele:”uden blade på træerne, og det er en hel anden og mere dramatisk vandring, som er en overvejelse værd.”
Man aner noget er gået helt galt på en grim, blæsende vinteraften hvor du gik turen en anden gang? Man blir nysgerrig dér. ;).
Hvordan iøvrigt med en vandretur omkring nedermarken/brænde ådal engang til sommer. Kan du fristes?
Og så er der lige en cliffhanger midt i det hele:”uden blade på træerne, og det er en hel anden og mere dramatisk vandring, som er en overvejelse værd.”
Man aner noget er gået helt galt på en grim, blæsende vinteraften hvor du gik turen en anden gang? Man blir nysgerrig dér. ;).
Hvordan iøvrigt med en vandretur omkring nedermarken/brænde ådal engang til sommer. Kan du fristes?
Hej. Det må vi lige fundere over næste gang vi mødes
Hej Ole !
Tak for endnu en hyggelig turbeskrivelse. Jeg har tidlgere givet udtryk for begejstring over dine tidligere reportager, denne er lidt mere traditionel – formentlig fordi den beskriver kendt natur.
Jeg vil glæde mig til at læse om kommende ture. Turen fra Tranum til Svinkløv kan anbefales og der er shelter på Spurvevej 🙂 Håber vi ses !
Tak for roserne. Det er noget helt andet som du siger. Jeg har vist ikke helt fundet min stil på det her område.
Det lyder som en rigtig dejlig vandretur, Ole!
Du god til at finde sådanne ture,så du får nogle gode kilometer i benene samtidig med smukke omgivelser. Denne tid er så samtidig nok den kønneste med al det smukke grønne.