Ja så er det slut for denne gang. Klokken 19, i går torsdag, landede jeg i Søften, efter at havde været et smut om Tilst for at aflevere 288 dåser af diverse salgs, lidt sprut og lidt slik. Og efter at have spist Pizza sammen med Michael og børnene.
Det skete ikke meget på turen hjem, men jeg skulle over Hoch Alpen Strasse ved Gross Glockner endnu engang, og så kunne jeg lige så godt besøge Pasterze gletcheren ordentligt. Da Louise og jeg var forbi på vejen ned kom vi ikke helt frem til gletsjeren. Denne gang var jeg så helt henne ved kanten af de sørgelige rester. Hele denne dal var så sent som midten af sidste århundrede fyldt helt op af isen.
Der var ca 2 km hen til gletsjerkanten. Nu snydes GPS’en af bjergene så inden for den grønne kasse gik jeg i samme spor ud og hjem. De små billeder er nogen jeg tog med GPS’en undervejs ved skiltene, der markerer gletsjerkanten i henholdsvis 1980, 1990, 2000 og 2010. Det sidste billede er helt henne ved kanten. Nu er det jo efter sommeren, så måske kravler den lidt frem om vinteren, hvad ved jeg, men chokerende er det i hvert fald at se.
Efter denne sidste bjergtur med over 30 nummererede hårnåle sving, som æslet kravlede i gennem i andet gear, kom jeg sidst på tirsdag eftermiddag til Neumünster hvor Søster’s yngste søn, Klaus, bor. Vi havde en hyggelig aften og jeg overnattede hos ham inden det gik nordpå.
Der var en del køer i Tyskland så jeg overnattede på en rasteplads omkring Göttingen.
Så nu er det vist tid til lidt statistik. Æselt kravlede, gik og løb trofast 10.000 km. Jeg selv gik med min GPS 270 km med 13.480 højdemeter, lidt færre km end i Stor Britanien men lidt flere højde meter. Det højeste punkt var toppen af Etna 3.283 m. Dertil kommer selvfølgelig alt det løse, så måske er i samme størrelsesorden.
Og lad mig så blive lidt filosofisk tilsidst. De spor jeg har sat, er ikke længere varende end dette, som jeg satte i sneen på toppen af Hochalpen Strasse.
Og hvad er mere passende af slutte med end dette. To gamle i deres livs efterår. Stående foran gletsjerkanten tænkte jeg: Gad vide hvem af os 2 der overlever den anden. Den er tusinder af år gammel, men måske overlever jeg den, Lad os håbe for verdens skyld, at det ikke sker.
Tak for denne gang.
HejOle!!
Tak for sidst det var hyggeligt at møde dig på hjemmebane ;-))
Men det var altså i Neukirchen og ikke Neumünster ha ha ha
Godt at høre du er kommet godt hjem hils dine børn og alle andre bekendte du møder
Kh. Klaus
UPS
Det var flovt, jeg har åbenbart problemer med at huske navnet på den by du bor. Og selv tak tak, det var rigtig godt.
MKH Ole
Velkommen hjem – glæder mig til vi ses i morgen.
Du har gode ben – lige til det sidste og stadig i shorts – sådan :0)
Fedt du valgte og tage turen helt til gletcherkanten – godt billede. Ikke for og skuffe men tror ikke du overlever den – hvilket ellers sikkert ville være fedt :0) Så må vi håber vi andre også gør så du ikke er alene.
At tage den flotte to gange inden for 3 måneder – må være dejligt – tyder på vejret var lige så skønt som vores tur.
Godt gået af både dig og ikke mindst æslet :0)
Knus Louise