Historie og historier

Søndag morgen stod jeg tidlig op for at være Sherwood skoven kl. 10, da den åbnede ??

Og her var han min barndomshelt nr. 1, Robin Hood, straks jeg kom ind i skoven.

Senere gik jeg en længere tur i skoven der er fyldt med gamle hel og halvdøde egetræer og ligesom alle andre skulle jeg hen til den over 1000 år gamle eg, under hvis grene de fredløse i sin tid hyggede sig.

Ved siden af bilen spillede de lokale cricket, da jeg kom tilbage. Det så jeg så på en lille times tid. Det er de særeste stillinger de indtager når de kaster.

Resten af dagen kørte jeg lidt forgæves rundt og ledte efter en gravsten, der skulle have Robin Hoods navn. Men hvad for en af dem, der er vist mange i tidernes løb?

Om aftnen kom jeg så til York. Den gamle vikingeby med en spændende viking udstilling, hvor der ikke måtte fotograferes.

På vejen derhen, mandag morgen, mødte jeg dette bizarre mindesmærke over en ung mand, der druknede for et år siden i et forsøg på at svømme over floden.

York Minster er Nordeuropas største gotiske domkirke, den blev påbegyndt i 1200 tallet og byggeriet vares i 250 år. Og jeg sku’ op i et andet tårn for at få det fulde billede.

Den er også betagende og har nogle meget flotte glasmosaikker, som her for enden af skibet “Yorkshires hjerte” grundet hjerteformen.

Og punkterne i loftet der binder buerne sammen har forskellige billeder fra Jesu liv. Klik på billedet og se.

Rievaulx Abbey, cisternensernes første permanente stenkloster i norden, grundlagt i 1131, er også imponerende.

Selvom det delvist er brudt ned og brugt som byggematerialer.

Derefter gik turen ud over Yorkshires store hedeområder.

Her går fårene frit omkring, så dette skilt står overalt.”Farten ned”

Og fårene går overalt, også inde i de små byer

Jeg havde sat GPS’en på korteste vej. Og det var små veje, nogen steder ku’ bilen dårlig være der. En gang måtte jeg vende om ved et sted hvor jeg sku’ krydse en flod, uden bro. Senere kom jeg ud på den mest elendige vej jeg nogensinde har kørt på. Så aldrig mere, ligesom jeg lærte sydpå, den korteste GPS vej.

Og vejene gik op og ned, og så kom dette skilt, 25%, det var nok toppen tænkte jeg.

Men nej lidt efter kom dette, og der kom flere af dem.

Sidste stop var “Store og små synder” land, Aidensfield, eller Goathland, som stedet hedder. Her Aidensfields Arms. Hvor jeg selvfølgelig måtte have en pint.

Og Scrips garage og bedemandsfirma, nu ren turistgøgl.

Jeg har slået lejr af alle steder, ved Robin Hood bugten, syd for Whitby