Lima

Mandag var der afsked med Puerto del Morro. Kl. 3 var det tårevædet farvel. Først den velkendte tur til Playas og videre til  Guayaquil, men her startede mareridtet.
Jeg havde misforstået en mail og ikke bekræftet min billet, så den var aflyst. Ok Ole så må du købe en ny, kontant selvfølgelig og jeg manglede 10 $, billetten blev reserveret. På jagt efter hæveautomat. Mastercard dur ikke, visa heller ikke,  kan ikke finde pinkode huskeren, visa igen, visa anden kode, her er så pinkode huskeren inde i passet, visa dur ikke.
Hvad nu: Ingen billet, ingen penge,  ingen kort :'(
Var ikke noget med at nogen automater ikke kan tage mine kort. Find anden automat. Visa med rigtig kode, nu er det spærret, master dur. Sveden af panden.
Hen til billet manden, Biletten alligevel ikke spærret 🙂

Det var mørkt da vi kørte og da jeg vågnede var vi midt i en ørken.
Og sandt føg over vejen nogle steder.

Når vi nu kører og keder os kan vi jo lige så godt læse avisen.

Ved middagstid var vi så i Chiclayo en stor by hvor jeg skulle vente 7 timer på en anden bus. Surprise jeg mente jeg skulle være i Lima om eftermiddagen. 🙁
Jeg gik så ud og kiggede på byen og ved indgangen til katedralen fandt jeg dette skilt: Sluk mobilen,  guderne vil snakke med dig.

Kl. 19 kørte vi.  Desværre havde de lavet en fejl så jeg kom på 1. klasse med bløde stole,  pude og tæppe 🙁
Ved 8 tiden var jeg så i Lima. Hen til hotellet, meget pænt,  en lille en på øjet og så ud at se på byen.
Kl. 17 så ud til lufthavnen med minibus. En nerve nedbrydende oplevelse, ikke for sarte sjæle,  i byens mildest talt kaotiske trafik.
Jeg overlevede og Karen,  Nanna og Marianne kom, og vi tog taxa tilbage.

I går var vi så alle på bytur  i det flotte gamle centrum.  Her er vi foran byens rådhus på plaza Mayor el. Plaza del Armas.

På den anden side lå katedralen der var ved at få repareret facaden. Jesus have lavet et mirakel og gav en hånd med med sin nye arm.

I byens sydlige del ligger en stor ruin af en pyramide lavet af tørrede ler sten og mudder. Den er fra længe før inkaerne.

For 35 år siden var det bare en grus bunke som set i baggrunden, og guidens, forgrunden,  far legede på den.

Den blev brugt til menneske ofringer og begravelser, vandrette begravelser. Senere blev den overtaget af en anden kultur, lige før inkaerne. De lavede så lodrette begravelser.

Det blev en lang dag før vi fik mad og kom til ro. Lige nu sidder jeg så i bussen på vej mod Cuszo

Efter vi havde checket ind fik vi os lige en kop kaffe på den lokale tankstation.
Mens det var lyst gik det syd på gennem en ørken langs Stillehavet. Mange flotte syn som her men også meget elendighed og usle små byer.

Nu er det mørkt og sengetid. Godnat