Peak district, Englands første naturpark

Tirsdag morgen slappede jeg af og gav mig god tid, lidt for god tid, jeg skulle se mig lidt om i Hawes, før jeg kørte videre. Alt var jo lukket til kl. 9, så det endte med at klokken blev næsten 10.

Første besøg gjaldt rebslagerne, et ægtepar lavede reb på gammeldags vis, hun i butikken og han i et værksted. Desværre var den store rebslager bane i værkstedet ikke i gang, så i må nøjes med fruen og den lille i butikken.

Så op til den gamle vandmølle, der startede som spindemølle, men i 1860’erne lavet om til savmølle. Senere blev vandhjulet erstattet af en turbine, og så fandt savskæreren ud af at lave strøm til møllen, privaten og den lille by.

Den entusiastiske herre, i kedeldragt, brugte halvanden time på at vise mig og disse 3 rundt. Han havde overtaget møllen omkring år 2000, sat den i stand, og havde stadig alle de gamle generatorer og maskiner

Og så var det jo tirsdag, den ugentlige fåreaktion. Jeg så mange dyr blive solgt, men det lykkes mig ikke at finde ud af hvordan køberne bød på dyrene.

Nå ud på landevejen og afsted. Undervejs så jeg pludselig dette ud af øjenkrogen, og så måtte jeg vende om og køre tilbage. Disse 3 runde sten, kaldet fiskestene, er en del af Englands nationale arv. De blev brugt når munkene fra Cockersand, i middelalderen, skulle fremvise og sælge de fisk de havde fanget. Det gamle egetræ, der går med krykker skal stamme helt tilbage fra druidernes tid, 2000 år ? mon dog ? 

Sidst på eftermiddagen var jeg så i Anderton, hvor denne skibselevator fra 1875 stadig er i brug. Den er dog restaureret flere gange, bl. a. ved hjælp af folkeindsamlinger, og kører nu ved olietryk i stedet for vand. Der er 2 lige tunge gondoler, ligesom ved Falkirk hjulet, der afbalancerer hinanden, så den ene går ned når den anden går de ca. 30 m op.

Så det blev lidt sent inden jeg om aftenen slog lejr oppe over den lille by Hope i Peak District.

Onsdag morgen regnede det, til en “forandring”, men ved middagstid tog jeg afsted, det var klaret lidt op,

Første besøg var specielt. Tidligere havde jeg forgæves forsøgt at finde Robin Hood’s grav, men her tæt ved, i Haversage, fandt jeg så Little John’s . For dem der ikke ved det, så var Little John Robin Hood’s næstkommanderende. Hvis i klikker på billedet kan i læse teksten.

Så talte jeg på fingrerne, skulle jeg begive mig ud på en lille 8 km tur på Haversage hede, og det gjorde jeg så og håbede på nogenlunde vejr. Igen for anden gang kunne jeg ikke gennemføre den violette rute, men måtte vende om ved pilen, og tage en anden vej. Det vender jeg tilbage til.

For det havde regnet hele natten og formiddagen, og lidt efter starten så tog det fat igen, det væltede ud af himlen. Og det væltede bogstavelig talt op af jorden også, se pil.

For ikke at snakke om at det væltede ned af skråningerne.

Så nede i floden så væltede vandet frem i kolossale mængder.

Men lige knap halvvejs, så holdt det op, jeg så endda lidt sol, så jeg kunne nyde heden, den blomstrende lyng og de flotte landskaber.

Men her har vi så problemet. Normalt er det blot et vadested, en ford, som der står på kortet, og sikkert med trædesten, så man kan komme tørskoet over. Nå, nu var mine sko jo ikke tørre mere, så jeg vadede ud i strømmen, men da jeg midtvejs satte det ene ben frem og kom i vand til låret, uden at mærke bund, så blev jeg pivet, vendte om og gik delvis samme vej tilbage.

Jeg så en der havde smidt bukserne og var gået over inden jeg kom.

Ved hjemkomsten skinnede solen, og dette er udsigten fra min lejrplads, og det er der jeg skulle op i dag. Se pilen på kortet hvor midten af billedet er.

Turen blev på ca. 16 km, lidt længere end planlagt og med ca. 350 m stigning, med lidt op og nedture. Og endelig en tur som jeg gennemførte helt efter planen. Campingpladsen er i nederste højre hjørne.

Turen gik over et landskab af kalksten fyldt med huler, som dog er spærret af. Opstigningen startede gennem denne dal med en gammel normannisk borg på klippekanten. Vejen / stien hed kalkstensvejen

Her er jeg så vel ankommet til Mam Tor i 521 m. højde

Herfra gik det henover denne højderyg, som ses på billedet fra campingpladsen, hen til den næsten ligeså høje Loose Hill. Det er en meget benyttet rute, som er delvis belagt med store flade sten og med en flot udsigt til begge sider.

Undervejs var der et par højdedrag, blandt andet denne dramatiske Back Tor hvor stien gik stejlt op langs kanten.

Det var så Peak District, for mit vedkommende, nu går turen til Wales hvor jeg skal være i ca. en uge