Wales og kobber minerne

Fredag gik det så afsted mod Wales. Der var kun et punkt på programmet, at besøge den 4000 år gamle kobbermine , Old Orme, på en odde lige nord for LLandudno.

Nede fra byen gik denne bjergbane fra 1897. På 800 m stiger den 123 m, på det stejleste sted ca. 30 % stigning.

Her er den oprindelige ca. 4000 år gamle åbne mine

Senere begyndte man at grave gange, med sten, dyreknogler og hjortetakker som eneste redskaber. Gangene er meget smalle og ujævne, man har fulgt kobberårene.

Dette, desværre slørede billede, viser verdens formodentlige største forhistoriske mine udgravning.

Og dette er så det det hele drejer sig om, klippen med det grønne mineral, kobberkis. Klippen blev knust nede i gangene, kobberkisen taget med op, og smeltet i lerpotter med trækul for at få kobberet rent.

Vel fremme i den lille by Beddgelert i Snowdonia naturreservat slog jeg lejr for de næste dage.

Lørdag morgen skulle jeg så en tur op i bjergene bag byen. Men lige efter starten mødte jeg Sygun kobberminen fra 1800 tallet. Minegangene er større og mere regulære, men minen er drivende våd, den sejler i vand året rundt. Og så bevæger den sig opad i bjerget i stedet for ned.

Man brugte også små tog til at få ertsen ud. Her brugte man knusning og vand til at udvaske det tunge kobbermineral.

Grundet det meget vand er der allerede dannet store stalakitter

Her er så ruten, ca. 12 km men kun med ca 260 m. stigning. Jeg startede direkte fra campingpladsen og minen er lige før søen i højre hjørne

Jeg spiste frokost med udsigt ned over Llyn Dinas

Dette var den første travetur i lange tider uden regn, men selvom der er lidt dis, var der mange flotte udsigter.

Som i kan se på kortet gik turen bagom minen, og her næsten oppe, var der en mine udgang, man havde smidt overskuds klippe ud af.

Fra toppen og her ned var der meget stejlt.

Endnu en mineudgang med overskudsklipper og også rester af en gammel tovbane til transport af kobber ertsen.

Vejen tilbage gik flere km. langs denne flotte flod, Afon Glaslyn

I dag gik så turen til Rhyd Dhu. Der går der en sti op til Wales højeste bjerg, Snowdon 1085 m, men da den på nettet blev betegnet som meget hård og med en del klatring, valgte jeg den fra og gik til anden side.

Denne tur skulle være moderat vandring, stod der på nettet, så jeg er glad for jeg ikke tog den hårde.

Turen blev på ca. 10 km, men med ca 500 m stigning, op til 700. Den startede med 1,7 km med knap 40 % stigning, puha.

Efter at have passeret toppen, gik det hen langs en højderyg, og som det kan ses foregik første halvdel i dis og tåge. Her skulle jeg så lige hen over disse våde glatte klipper, og så 50 m op til toppen i baggrunden Men der skulle klatres og der var langt ned. Da var jeg lige ved at stoppe. Det er ca. der hvor der står Drws-y-coed på kortet.

Måske var det godt det var tåget, så kunne jeg ikke se noget.

Nå, jeg kom forbi, og så var der ikke flere store problemer. Ved frokost tid klarede det op, og der kom sol om eftermiddagen. Min frokost udsigt, dalen med skyerne på toppen.

Senere gik turen ned af en lang meget stejl græs bevokset slugt, for, viste det sig, at se denne gamle mine ruin, for bagefter skulle jeg op igen, dog ikke så stejlt.

På vej ned gennem en fyrre skov, var der en anden gammel mine. Der er plads til mange hårde hvidevarer sådan et sted.

Og så slutter vi af med det obligatoriske vandfald, jeg skulle passere hen over det cirka midt i billedet.

Nu tager jeg ned langs kysten et par dage, inden jeg igen tager en tørn med bjergene, næste gang i Black Mountain i syd Wales.