Portugals fødested

Det blev en lang, 8,5 time og næsten 600 km, med varme og lange køer inden jeg endelig fandt min campingplads oppe på bjerget over den lille by portugisiske by Guimaras.

På toppen af den hellige høj, Colina Sagrada, står en gammel dyster borg, her blev Alfonso Henrigues født i 1109. Han bliver anset for Portugals grundlægger, og i 1128 slog han sin mor, Teresa af Leon, i et stort slag, og grundlagde hertugdømmet Portucales. For mange portugisere regnes Guimales derfor for Portugals vugge.

Tæt på borgen ligger slottet, begge dele blev restaureret i forbindelse med 800 års jubilæet. Slottet er meget imponerende med store flotte sale og kæmpe gobeliner der skildrer Portugals historie. De siger spar to til Margrethes på Christiansborg.

Inden turen gik til Porto skulle jeg lige et slag nordpå for at besøge Bom Jesus do Monte, der ligger lige uden for byen Braga.
På toppen af en lange trappe ligger den hvide kirke, ”Den gode Jesus helligdom”, men det er ikke kirken det drejer sig om, det er trappen. De nederste 2 tredjedele er en serpentinevej med trapper og lige stykke, og små kapeller i hvert sving. Det øverste stykke er en imponerende barok trappe med fontæner og kapeller mellem trappeløbene. Trappen skulle symbolisere Via Dolorosa, Jesus smertens vej med korset, problemet er bare at projektet blev en fiasko, pilgrimmene udeblev, og i dag kører man derop, eller tager den lille tandhjulsbane.

Det øverste er flot men det nederste er i sørgelig forfald, det ved jeg, for jeg gik selvfølgelig hele turen, og så hvordan brolægningen er i stykker mange steder. Der var 584 trappetrin, plus de skrå stykker, jeg har selv talt dem.

Så gik turen til Porto, landets største by med 1/3 af landets befolkning. Det blev også en slags Via Dolorosa for mig. Et kort stykke, ca 50 km, en god times kørsel, troede jeg.
Min gps førte mig rimeligt smertefrit frem til en campingplads, som den kendte, ikke lang fra centrum, men den havde været nedlagt i flere år tror jeg. Op på hesten igen, gps’en kendte en anden en nogle km derfra, men der bare ingen campingplads. Og portugiserne forstår kun portugisisk, jeg troede spansk/portugisisk var som dansk/svensk, men jeg fornemmede at spansk var en slags fyord.
Heldigvis har vi da google på telefonen, og jeg fandt en tredje, nede ved Douro floden, men ringede jeg til for en sikkerheds skyld. Den var ok og jeg fik adressen, Rua do Sol, solens vej, dem er der mange af i Portugal, men det var vel den i Porto. Tværs gennem byen, ned til floden og i Rua do Sol, en lille snæver gade, var der ingen campingplads. Ringe igen, nå nej, det var i Vila Gha, en lille by 20 km N for Porto.
Da var jeg lidt træt, så jeg satte bare en ny kurs på gps’en. Men efter 15 km var der et skilt med camping, så den tog jeg.

Min dagtur til Porto blev med den lokale bus, 50 min,og den holdt lige foran kirketårnet, Torre Dos Clerigos, de to præsters tårn. Granit tårnet er 76 m højt. Det blev bygget i 1700 tallet, er Portugals højeste bygning, siger min guidebog, og da det står på en bakke og kan ses viden om, har det derfor virket som sømærke, og er i dag Portos vartegn
Broen Ponte Louis I står som en dobbeltdækket buebro hen over floden Douro og forbinder de to byer Gaio og Porto der ligger henholdsvis syd og nord Douro. Siden den blev bygget i 1886 har den elegante bro også været et vartegn for byen.
For neden er der lige plads til 2 smalle kørebaner og ½ m fortov i hver tide.

På toppen deler metro toget pladsen med et mylder af fodgænger, uden nogen form for afskærmning.

Fra toppen ser man de mange traditionelle portvinsbåde, der ligger på floden ved Ribeira kajen, med portsvins ankre på dækket, jeg så dog ingen der arbejdede, så jeg er ret overbevist om at de bare er kulisser.

Ribeira kvarteret med de gamle middelalderhuse og de meget smalle gader, som har ligget næsten urørt hen i århundreder, ligger lige ved bropillerne til Ponte Louis I

Et markant sted i byen er kirken Igreja de Sao Francisco, tv, der ligger klods op af Palcio de Bolsa, th.

Kirken er gotisk og 7-800 år gammel. Selve kirke rummet måtte ikke fotograferes, men er er i orgie i udskåret træ, der er guldbelagt med 200 kg bladguld. Det er så overdådigt at kirkegængerne ikke kunne koncentrere sig, så efter sigende, blev de daglige messer derfor aflyst. Under kirken var der adgang til kassematterne, hvor de begravede ligger i gulv og vægge.

Palacio de Bolsa er byens gammel børs og er bygget i maurisk stil, og rummer de ene overvældende flotte rum efter det andet. Der er møderum, retssal, bibliotek, og m.m., som dette overdådige rum der stadig bruges til forskellige events såsom koncerter, se flygelet

Gulvene var et kapitel for sig, parketgulve med træ i forskellige, farver forme og mønstre, ikke to rum havde samme gulv. Dette var måske det flotteste i den store centrale børshal, ret ukarakteristisk var lige netop der her gulv ikke af træ.

Overalt i byen var der huse der var overdådigt pyntede med blå og hvide kakler. Et hus, teateret og 2 kirker kan ses

På stationen, Estacao de Sao Bento, er den store forhal et orgie i kakler, 20.000 er der, som viser Portugals historie. Efter sigende var arkitekten så optaget af udsmykningen, at han havde glemt billetlugerne da stationen åbnede i 1916.

Rundt i byen var der alle slags statuer: Mænd der falder om af grin på et stativ, en mand der sidder ved et skrivebord, en Jean d’Arc med draget sværd, en agtværdig borger der gramser på en fræk dame ( med klistermærker på balderne )

Turen med den lokale bus hjem til pladsen var en oplevelse. Chaufføren kørte som en gal og vi raslede rundt i bussen. Vi var en flok campister der stod af sammen og vi grinte lidt og rystede på hovedet

Faktisk var der meget mere, men det er det jeg har valgt, og faktisk er jeg allerede ude af Porto, men det gemmer jeg til en anden dag.

Der er en talemåde i Portugal: I Porto der arbejder man, i Lissabon der morer man sig. Så jeg glæder mig til Lissabon